Data og internet på mobilen er fremtiden
Den nye “buzz” er datatrafik på mobilen, altså adgang til internet og andre databaserede tjenester. Det mener en teknologidirektør fra Ericsson ifølge Computerworld.dk
Mængden af datatrafik på mobilnettet har forlængst overgået mængden af samtaler.
– “Det har taget 18 måneder for data at opnå det samme, som det tog voice 20 år at gøre”, har teknologidirektør i Ericsson, Hakan Eriksson udtalt. Det forudses at datatrafik om fem år er 30 gange større end samtaler.
Men selvom datatrafikken stiger, er det ikke det samme som, at mobiltelefonen kan bruges til alt, blot det er netbaseret.
– “Det er ikke alt som er praktisk på en mobiltelefoner. Tanken om at skulle læse en bog på en fem-centimeters mobilskærm er latterlig”, siger Mike Bell, vicepresident for Intels Ultra Mobility Group.