Huawei forventer vækst på ti procent om året

Kinesiske Huawei forventer, at der de næste år vil være en vækst for virksomheden på omkring ti procent om året.

Huawei forventer vækst på ti procent om året

Den kinesiske mobilgigant Huawei forventer i hvert af de næste fem år en årlig vækst på ti procent, specielt på smartphones og nettjenester i ”skyen”. Det skriver Business.dk.

Huaweis nuværende topchef, Guo Ping, forudser fortsat vækst i IT- og telebranchen og tror den kommer fra fire hovedområder; nettjenester, folk tager eget udstyr med på arbejdespladsen, større brug af data og smartphonen overtager pladsen fra den ”almindelige” mobiltelefon.

Sidste år voksede nettooverskuddet i Huawei med 32 procent til hvad der svarer til omkring 14,1 milliarder danske kroner – ud af en omsætning på 201,8 milliarder danske kroner. Og Huawei’s salg steg i Kina med 12,2 procent, Nord- og Sydamerika med 4,3 procent, mens det i Europa, Mellemøsten og Afrika voksede med 6,1 og 7,2 procent i Asien.

Kinesiske Huawei har 155.000 ansatte, hvoraf 74.000 af disse ejer aktier i selskabet. Ledelsen består af tre personer, som roterer rundt på posterne (i et seks måneders interval) og dermed skiftes til at være øverste topchef.

Sagen er ikke slut

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 5/4/2013 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med nyheden om Facebook Home – Hot or Not? – Historien kan du læse her. Du finder seneste nyt her.