Netværksamarbejde snart godkendt
Tilbage i juni måned 2010 meddelte Telia og Telenor, at de hurtigst muligt vil lægge deres mobilnet sammen, hvilket sparer penge på vedligeholdelse og desuden kunne de dele regningen for udbygningen.
Det der ventes på nu er, at Konkurrencestyrelsen skal sige god for sammenlægningen af netværkene mellem Danmarks anden og tredje største teleselskab.
Konkurrencestyrelsen er dog konsulteret inden offentliggørelsen, men regeringsskiftet har splittet en række styrelser op, hvilket har forsinket procesen.
Telias administrerende direktør i Danmark, Søren Abildgaard, ser frem til samarbejdet og fortæller til Business.dk, at de afventer Konkurrencestyrelsens godkendelse ved udgangen af februar måned.