Specifikationer og billeder af Honor 10 afsløret
Vi har allerede set en del lækkede billeder af den kommende Honor 10. Men en nylig certifikation af Honor afslører nu de fleste specifikationer.
Derudover er der også blevet lækket flere billeder, og dermed kan se alle tre farver som Honor 10 kommer i.
Læs også: Huawei P20 Pro er nu i butikkerne
Specifikationer på Honor 10
Endnu en gang kommer vi til at se Kirin 970 i aktion. Første gang vi så den brugt var i Huawei Mate 10 Pro, og derefter i den nye Huawei P20 Pro. Selvom den i processor verdenen er aldrende, så viser den bestemt ingen svagheder i Huawei P20 Pro.
Derudover kommer vi til at se et 5.8″ display, 3320 mAh batteri og Android 8.1, som vi ser det i P20 Pro. Der kommer desuden to versioner: en 4GB RAM og 64GB lager og en 6GB RAM og 128GB lager.
Hvad med jackstik? Nej, desværre.
Her er flere speficikationer:
Honor 10 | Specifikationer |
Dimensioner | 149.6×71.2×7.7mm |
Vægt | 153g |
Skærm | 5.84 inches, 2240 x 1080 FullHD |
Chipsæt | Kirin 970 |
RAM | 4GB / 6GB |
Lager | 64GB / 128GB |
Kamera | 16+24 MP / 24 MP IMX576 f/2.0 (frontkamera) |
Batteri | 3320 mAh |
Andet | Dual 4G VoLTE, WIFI 801.11ac, Bluetooth 4.2 LE, NFC, USB-C, ingen jackstik, Stereo højttalere, Dual SIM |
Honor 10 kommer i tre farver
Roland Quandt fra WinFuture har desuden været flink nok til, at give os et godt indtryk af farver Honor 10 kommer i. Telefonen kommer med glas på bagside og front, med det lille skærmhak, man efterhånden ser i en del modeller. Den kommer i sort, grå-grøn og en gradient version, som man ser på Huawei P20 Pro.
Læs også: Huawei Honor 9 – Et stille hit [TEST]
Derudover kommer vi til at se 2.5D glas, som vi også fornyligt så på Huawei MediaPad M5. Det skulle være dyrt at producere, men Huawei har åbenbart fundet en smart måde at lave det på, så omkostninger holdes nede.