Strid om mobil-tv i Norge
I de næste to år udsendes blandt andet NRK, TV 2 Norge og TV 3 som mobil-tv i den norske hovedstad. Som ekstra bonus kan brugerne også modtage 15 radiostationer.
Teknologien bag er DMB, som Norges Mobil-TV (NMTV) der står bag testen, mener er fremtiden.
– “Der findes allerede mp3-afspillere, som understøtter DMB. Både Samsung, LG, HTC og Motorola har mobiler med DMB”, siger Gunnar Garfors fra NRKs mobilafdeling til Amobil.no.
Telenor er uenig
Mobil-tv i Europa skal sendes i standarden DVB-H. Det vedtog EU kommissionen i marts 2008.
Med testen af DMB sætter Norge sig uden for fællesskabet, hvilket også betyder, at mobiloperatøren Telenor ikke deltager, skriver Amobil.no.
– “Der findes for få terminaler på markedet, og vi ser ingen grund til at introducere denne teknologi på markedet, når det er muligt at bruge det nuværende mobilnet til tv-sendinger”, siger Rolv-Erik Spilling, teknisk direktør og ansvarlig for produktudvikling og teknologi i Telenor.
Tror ikke den nye teknik
Telenor tester i øjeblikket mobil-tv på standarden DVB-H, som de dog ikke tror fuldt ud på.
– “Vi vil satse videre på at bruge datanettet til sendinger, eftersom det er muligt at levere et godt produkt, som flere millioner terminaler allerede understøtter”, siger Spilling.
I Danmark starter Boxer mobil-tv sendinger i DVB-H i slutningen af 2010.