Tænk dig om før du uploader billeder fra mobilen
Det er intet problem at uploade et billede til Facebook, men det er til gengæld rigtig svært at slette dem igen. Selvom du sletter billederne fra din profil, så er det stadigvæk på Facebooks servere, og et direkte link kan stadigvæk vise billedet.
Så tænk dig en ekstra gang om inden du uploader billeder både af dig selv og andre. For tre år siden skrev Ars Technica også om problemet, og dengang fortalte Facebook tidsrummet hvor backup-kopier blev gemt var forkortet, skriver ComOn.dk.
Ars Technica har indsamlet flere historier omkring billeder, som er slettet i 2008, 2009, 2010 – men stadigvæk er online. Facebook lover atter, at tage hånd omkring problemet. Og skulle eftersigende benytte et helt nyt system.
“De systemer som vi brugte til at gemme billeder for et par år siden slettede ikke altid billederne fra vores content delivery networks inden for et rimeligt tidsrum, selvom de blev fjernet fra sitet med det samme,” skriver Facebook-talsmand Frederic Wolens i en e-mail.
Om Facebook taler sandt denne gang, vil kun tiden vise. Men indtil videre er det bedste råd at tænke sig godt om inden man uploader billeder af sig selv og/eller andre.
Det gælder ikke kun med upload af billeder fra telefonen, men generelt med upload af billeder til Facebook.