Video: Se hvordan NFC virker med Sonys nye SmartTags

Android app fra Sony kan programmere telefoner til forskellige handlinger med NFC-SmartTags.

Video: Se hvordan NFC virker med Sonys nye SmartTags

I næste måned introducerer Sony deres nye Xperia S smartphone, der har indbygget NFC. Samtidig sender Sony såkaldte Xperia SmartTags på gaden.

Xperia SmartTags er flade runde brikker, der kan registreres af mobiltelefonens NFC-funktion, når telefonen holdes tæt på brikken.

Med en ny app på Android Market, kan du programmere telefonen til at udføre forskellige handlinger, når telefonen holdes hen til et Xperia SmartTag.

Xperia SmartTag er endnu ikke tilgængelige, men forventes på markedet sammen med Sonys nye Xperia S, der kommer på markedet i næste måned. Sony Xperia S har indbygget NFC-funktionalitet.

På den engelske blog Clove har de testet de nye Xperia SmartTags, men da de ikke havde en Sony Xperia S at teste det på, har de i stedet anvendt en Galaxy Nexus.

Se her hvordan Clove har testet Xperia SmartTags:

Kilde: Clove og XperiaBlog