86 procent af de amerikanske teenagere bruger iPhone

Ifølge en ny undersøgelse bruger hele 86 procent af de amerikanske teenagere iPhones. Og spørger man til hvad deres næste mobil skal være, så er svaret klart: iPhone.

86 procent af de amerikanske teenagere bruger iPhone

iPhonen er umådeligt populær blandt amerikanske teenagere. Udover en masse andre spændende informationer, så viser en ny undersøgelse, at hele 86 procent render rundt med en iPhone i lommen. Og i fremtiden ser iPhonen kun ud til at blive endnu mere populær.

Se også: Sammenlign pris og kvalitet på iPhones

Undersøgelsen er foretaget af Piper Sandler, en amerikansk multinational uafhængig investeringsbank- og finansieringsselskab. Piper Sandler har i undersøgelsen spurgt til 9.800 amerikanske teenagers vaner og indkøb, heriblandt hvilken smartphone de benytter samt hvilken de planlægger at købe næste gang. De adspurgte havde en gennemsnitsalder på 15,8 år.

Og den fremviser altså, at hele 86 procent af de amerikanske teenagere benytter iPhone, og at 89 procent regner med at købe iPhone næste gang. Deres iPhones benyttes mest til Snapchat og TikTok, som nu har overtaget andenpladsen fra Instagram.

iPhonen, og dermed også Apples økosystem, er altså umådeligt populært blandt USAs unge. Med fire nye iPhone 12 på vej samt en lang række tjenester og serviceydelser, så tyder det på at Apple har et godt greb i de unge.

Andre facts fra Piper Sandlers undersøgelse finder du herunder.

Læs også: Derfor overvejer Android-brugere at købe iPhone 12

Netflix er mest populær til streaming

  • De bruger 10 procent af deres rådighedsbeløb på videospil.
  • 63 procent forventer at købe en next-gen spillekonsol (PlayStation 5 eller Xbox Series X/S).
  • De bruger 34 procent af deres daglige videoforbrug på Netflix, efterfulgt af Youtube.
  • Amazon er deres favorit e-com side.
  • Snapchat er deres foretrukne sociale platform. Efterfulgt af TikTok og Instagram.
  • Top-of-mind sociale / politiske spørgsmål inkluderer: Racial Equality / Black Lives Matter, miljø & 2020 valg.
  • Deres foretrukne berømthed er Kevin Hart, og den mest foretrukne influencer er David Dobrik.

Læs også: PlayStation 5 skilt ad: flydende metal og udskiftelige sider

Opfølgning:

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. Efterfølgende d. 7/10/2020 publicerede vi nyheden iPhone 12 præsenteres om en uge – her er hvad vi ved – Klik her. Få også seneste nyt i sagen her..