Apple får patent på en foldbar skærm uden synlig fold

Mens der er usikkerhed om, hvorvidt Apple har planer om at lave en foldbar iPhone eller ej, har selskabet fået patent på en helt ny type foldbar skærm, som vil fjerne den synlige fold.

Apple får patent på en foldbar skærm uden synlig fold

Der har længe floreret rygter om, at Apple arbejder på både en foldbar iPhone og en foldbar iPad, hvoraf sidstnævnte menes at komme først på markedet, da den er mindre kompliceret at lave.

I februar lød det så, at Apple ville sætte udviklingen af foldbare produkter på pause, men nu er der dukket nye oplysninger om, som indikerer, at Apple ikke har opgivet projektet.

Læs også: Apples foldbare iPhone bliver ultratynd

Får patent på ny type foldbar skærm

Appel har i hvert fald fået godkendt et patent til teknologi, hvor foldbare skærme ikke har en synlig fold. Ifølge Patently Apple er skærmen tyndere omkring den foldbare del. Det opnår man ved hjælp af en kemisk proces, og der kan være tale om brug af forskellige materialer for altid at holde området helt glat.

Sydkoreanske insidere i industrien hævder, at en lancering i 2026 er derfor realistisk. Det står i modsætning til det, som vi har hørt fra Ming-Chi Kuo. Han mener, at Apples første produkt med en foldbar skærm bliver en MacBook på 20,3 tommer, der først kommer i 2027.

Af Apples patent fremgår det, at riller i skærmen kan undgås ved hjælp af et gennemsigtigt beskyttende lag på den foldbare skærm. En aflang rille eller anden form for fordybning kan dannes langs den akse, hvor skærmen foldes, når skærmen er foldet sammen.

Den tyndere del af skærmen, hvor den foldes, er forstærket af polymer, der ligger som en væske i rillen. Polymeren hærdes ved brug af ultraviolet lys, varme, en katalysator og andre hærdningsteknikker.

Patentet afslører, at hele glassets sammensætning kan blive ændret. For eksempel kan natrium i overfladen blive erstattet af kalium. Det vil skabe trykspænding i de behandlede overfladelag, så glasset kan modstå ridser og andre slidskader, selv om det er bøjeligt ved folden.

Læs også: Se priser og tilbud på iPhones