Apple overvejer en endnu dyrere iPhone Ultra

Et nyt rygte fortæller, at Apple kunne være på vej med en iPhone Ultra, der skal ligge over iPhone Pro og Pro Max.

Apple overvejer en endnu dyrere iPhone Ultra

Ifølge den administrerende direktør for Apple, Tim Cook, er folk villige til at betale endnu mere for en iPhone. Netop derfor kunne Apple være på vej med en Ultra-model i deres iPhone-serie, der skal placeres over Pro og Pro Max.

Se også: Test af iPhones

Apple udvider (måske) med flere Ultra-produkter

Apple løftede sidste år sløret for deres første Ultra-produkt, nemlig Apple Watch Ultra. Det tyder dog på, at der er planer om flere Apple-produkter med dette efternavn, der i noget tid har været brugt om flagskibsmobiler blandt Android-producenter.

Angiveligt skulle Apple nemlig gå og lege med tanken om en iPhone Ultra, der skal være der ultimative og dyreste iPhone.

Tim Cook svarede investorerne i virksomheden om, hvorvidt iPhone’s stigende gennemsnitspris var bæredygtig således:

“(folk) er villige til virkelig at strække sig for at få det bedste, de har råd til i den kategori”.

Cook ser efter sigende iPhonen som en “integreret” enhed i folks liv, som de bruger til at foretage betalinger, gemme bankdata, styre smart-home-apparater, holdde styre deres helbred og meget mere.

Se også: Den billigste iPhone er altid brugt

iPhone 16 Ultra?

Derfor er Apple angiveligt meget åben over for at afsløre en femte iPhone-model til deres nuværende sortiment. Ultra-modellen skal fungere sammen med Plus, Pro og Pro Max. Taler disse informationer sandt kunne Apple lancere denne model allerede i 2024, dermed bliver navnet iPhone 16 Ultra.

Det store spørgsmål er dog, hvad en iPhone Ultra-model skal kunne tilbyde, som en Pro eller Pro Max ikke gør. Det oplagte er en større skærm, bedre kameraer og hurtigere ydeevne. Det er dog også en mulighed, at dette kunne være Apples navngivning for foldbare telefoner.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner