Avis: iPhone 5 sendt til operatører
Bliver iPhone 5 lanceret i september? Eller måske i oktober? Får den en større skærm end iPhone 4? Er den tyndere end iPhone 4?
Rygterne om iPhone 5 fyger som blade i en efterårsstorm, men ifølge den engelske avis The Guardian er én ting sikkert: Apple er kommet særdeles langt i udviklingen af iPhone 5 – så langt, at den sendes på markedet til september.
Avisen skriver i denne artikel, at der i disse dage sendes prototyper ud til udvalgte teleselskaber, så de kan teste forbindelsen på telefonen.
Telefonerne sendes, ifølge Guardian, til teleselskaberne i æsker, der kun må åbnes af udvalgte personer. Den iPhone 5, der ligger i æsken, er kapslet ind i en attrap, så det endelige design på mobilen ikke afsløres inden lanceringen.
Tjek aktuelle priser, test & anmeldelser af iPhones på Mobilpriser.dk
Opfølgning på historien
Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 3/8/2011 publicerede redaktionen artiklen; iPhone 5 kan fordoble Apples markedsandel – Det videre forløb i sagen finder du her. De seneste nyhedsartikler om temaet “iPhone” finder du her..