Derfor får iPhone 4 ikke Siri
Mange iPhone 4-ejere har misundeligt set på venner med en iPhone 4S, der har adgang til at benytte stemmeassistenten Siri.
På overfladen er Siri blot et stykke software – men sådan er virkeligheden ikke helt når der graves lidt dybere.
Forklaringen på hvorfor iPhone 4 ikke får Siri-funktionen er processoren, der ikke har den teknolog indbygget, der kræves, for at få Siri til at reagere optimalt. Det skriver CNET.com.
Firmaet Audience, der har leveret en støjreduktions-teknologi til Apple, kaldet EarSmart, har i forbindelse med en børsnotering offentliggjort, at støjreduktionen er indbygget i den A5 processor, der sidder i iPhone 4S.
Med andre ord, så har iPhone 4 ikke den hardware, der giver Siri et rigtigt liv.
EarSmart er ikke kun leveret under licens til Apple. Audience har også aftaler med blandt andet Samsung, HTC, LG, Sony m.f.
EarSmart benytte også til at filtrere baggrundstøj fra ved telefonsamtaler, og produkter som Samsung Galaxy S II, Nexus One og Samsung Galaxy Note er født med denne lydteknik.