Disse Samsung Galaxy-telefoner synger på sidste vers
Mobiltelefoner holder ikke evigt, men de holder dog længere i dag, end de gjorde for blot få år siden. Samsung er blandt de smartphoneproducenter, der er bedst til det med opdateringer, men på trods af det, kommer der alligevel et tidspunkt, hvor de må opgive ældre modeller. I forbindelse med den kommende Galaxy S23-serie kommer en stor opdatering til Samsungs One UI software, som bliver den sidste for en meget populær telefonserie.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Galaxy S20-serien får ikke flere softwareopdateringer
Det skulle nemlig blive sidste omgang af softwareopdateringer til Galaxy S20-serien, der blev lanceret i foråret 2020. Denne serie består af Galaxy S20, Galaxy S20+ og Galaxy S20 Ultra. Galaxy S20-serien blev født med Android 10, men er blevet opdateret med både Android 11, Android 12 og senest Android 13.
Samsungs Android 13-software gik under navnet One UI 5, som startede med at blive rullet ud i slutningen af 2022. Men nu er der en ny udgave af One UI 5 på vej ud, som kommer med mange store forbedringer og nyheder. Denne opdatering kommer i forbindelse med Galaxy S23-serien, men også ældre Galaxy S-modeller får glæde af nyhederne i den.
De tre Galaxy S20-modeller får også denne opdatering One UI 5.1-opdatering, men det bliver deres sidste. Samsung sørger for at holde dem sikkerhedsopdateret lidt endnu, så der er derfor ikke noget usikkert i at benytte dem. Men ny Android-versioner og funktioner får de altså ikke.
Så kan man jo ganske belejligt overveje en af de nye Galaxy S23, der ser ud til at blive hundedyre.
Hvad er nyt i Samsung One UI 5.1?
Der er mange opdatering i den nye One UI 5.1-software. Heriblandt mulighed for at vælge placering til screenshots, deling af fælles fotoalbum, nye widgets, lettere opsætning (muligvis det nye Fast Pair, der introduceres), bedre vejrudsigt og information, nye kamerafunktioner, forbedring af gamle fotos og meget mere.
Den store opdatering forventes rullet ud efter lanceringen af Galaxy S23-serien, der løber af stablen den 1. februar.
Se også: Test af nyeste smartphones