Fire nye Galaxy-mobiler fra Samsung
Samsung har i dag løftet sløret for fire nye Android-modeller. Lanceringen er dog mere en teaser for de modeller vi får at se under IFA i Berlin i starten af september.
De nye mobiler hedder Galaxy W, Galaxy M Pro, Galaxy Y og Galaxy Y Pro.
Med de nye modeller følger også en ny navnestrategi. Telefoner med bogstavet W er modeller i den øvre klasse, M er mellemklasses, mens Y er de billigste modeller. Læs mere om Samsungs nye navne her.
Samsung Galaxy W
Den nye topmodel kører Android 2.3 Gingerbread, har en 1.4 GHz processor, en 3.7 tommer WVGA-skærm, fem megapixel kamera, Bluetooth 2.1, Wi-Fi 802.11b/g/n og et 1500mAh batteri.
Samsung Galaxy M Pro
Mellemklasses-mobilen kører Android 2.3 Gingerbread, har en 1 GHz processor, en 2.66 tommer HVGA-skærm, fysisk QWERTY-tastatur, fem megapixel kamera, et VGA-kamera på forsiden, Bluetooth 3.0, Wi-Fi 802.11b/g/n og et 1350mAh batteri.
Samsung Galaxy Y
De to billige modeller kører også Android 2.3 Gingerbread, har en 800 MHz processor, en tre tommer QVGA-skærm, to megapixel kamera, Bluetooth 3.0, Wi-Fi 802.11b/g/n og et 1200 mAh batteri.
Samsung Galaxy Y Pro
Denne model ligner Galaxy Y på specifikationerne, men har derudover et fysisk QWERTY-tastatur.
Skærmen er dog kun på 2.6 tommer – ellers er de kendte specifikationer umiddelbart de samme.