HTC benægter patent-brud
Apple har netop sagsøgt HTC for brud på en række patenter, som Apple har oprettet i forbindelse med iPhone.
Ikke mindre end 20 patenter mener Apple er overtrådt.
HTC forklarer sig nu officielt, og siger at HTC’s brugeroverflade Sense, samt alle HTC produkter er originale, og ikke på nogen måder er en kopi af Apples iPhone.
HTC siger samtidig, at de ikke regner med, at søgsmålets resultat får nogen betydning, eller at det kommer til at påvirke HTC’s forretning.
Patentbrud på trods af originalitet
Men selvom HTC mener, at deres brugerinterface Sense er originalt, så kan de stadig få problemer med Apple.
Nogle af Apples patenter er nemlig så brede, at selvom Sense måske er originalt, så kan det stadig være et brud på Apples patent.
For eksempel Patent nummer 7,657,849 “Oplåsning af en enhed ved at udføre bevægelser på et unlock-billede”, som dækker over enhver bevægelse over skærmen, der bruges til at låse mobilen op.
Mens Apples funktion på iPhone låser op ved at køre fingeren fra venstre til højre over skærmen, så låser HTC’s Android-mobiler med Sense op ved at køre fingeren fra bunden af skærmen til toppen af skærmen.
Det sidste nye om emnet
Redaktionen følger op med den seneste udvikling. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 3/3/2010 fulgte vi historien op med en artikel med temaet Top 10: Smartphones har stor interesse – Den videre beretning kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..