Hvor er Android konkurrencen til iPhone 12 Mini?

Med en iPhone 12 Mini på banen har Apple garanteret overrasket de store Android producenter. Som det er ser ud lige nu, så er der ingen til at tage konkurrencen op mod Apples lille ny. Velkommen til Fokus.

Velkommen til denne uges Fokus, hvor vi i dag skal kigge nærmere på hvad der er sket i løbet af denne travle uge. Jeg kigger nærmere på ugens to store telefon-lanceringer; iPhone 12 og OnePlus 8T. Vi skal også kigge nærmere på mobilt bredbånd med fordele samt test af Google nye smarthøjtaler, Nest Audio.

Læs også: Test af OnePlus 8T

iPhone 12 Mini – hvor er konkurrencen?

Apple har netop præsenteret fire nye iPhones. Alle sammen med en række forbedringer, nye funktioner og ikke mindst et nyt design. Den største ting Apple præsenterede, hvis du spørger mig, var iPhone 12 Mini. Den mindste iPhone siden iPhone SE, som efterhånden er over fire år gammel. Og snakker vi topmodeller, så skal vi helt tilbage til iPhone 5s, for at finde en mindre model – den er fra 2013.

Mini-navnet er ikke nyt for Apple og er tidligere blevet brugt til iPod Mini, iPad Mini og Mac Mini. Og det er altså ikke for sjov, at Apple lancerede den lille nye iPhone 12 Mini. På scenen var det den model der blev brugt mest krudt på.

Og det giver også god mening. Mobiltelefonerne bliver år efter år større, mens en stor mængde brugere bliver ved med at efterspørge mindre telefoner. Men skal man have en lille mobiltelefon i dag, så går man ofte på kompromis. Og det tyder altså ikke på, at der er nogle kompromisser med iPhone 12 Mini, som byder på samme indmad som en iPhone 12.

iPhone 12 Mini
iPhone 12 Mini er den absolut mindste premium-telefon på markedet.

iPhone 12 Mini er med sine 131,5 x 64,2 x 7,4 mm en ekstremt lille mobiltelefon, som lige nu står helt uden konkurrence fra Android-producenterne, hvis man kigger på størrelsen og ydelsen. De tætteste derpå er Samsung Galaxy S10e og Sony Xperia 5 II – begge gode telefoner. Men førstnævnte har halvandet år på bagen og begge er betydeligt større telefoner end iPhonen.

Kommer der en konkurrent med Android snart? Nej, det tror jeg faktisk ikke. Og måske kommer den slet ikke – men jeg håber det. En stor telefonskærm er rar, men en lille størrelse er for mange at foretrække.

Læs også: iPhone 12 Mini mod iPhone SE 2020 – Se forskellen

Mobilt bredbånd med fordele

Vælger man mobilt bredbånd med fordele, så kan der meget vel være penge at spare. Her kan du se nogle af til abonnementer vi kan anbefales, som kommer med fri data:

#1 Teleselskabet 3
1.000 GB data per måned
Pris: 300 kroner
Netværk: 3
Fordele: 3Deling: Spar penge med datadelingskort. 3LikeHome: Brug mobilt bredbånd i 66 lande og spar på data i dit mobilabonnement

Se aktuelle priser hos 3

#2 Telmore
1.000 GB data per måned
Pris: 449 kroner
Netværk: TDC
Fordele: Fire streamingtjenester inkluderet: Netflix, ViaPlay, HBO Nordic og TV2 Play

Se aktuelle priser hos Telmore

#3 Yousee
1.000 GB data per måned
Pris: 399 kroner
Netværk: TDC
Fordele: Yousee More: Saml to eller tre abonnementer og få 3 eller 5 fordele. Her kan man vælge mellem en masse streamingtjenester og andre fordele.

Se aktuelle priser hos Yousee

#4 Telia
1.000 GB data per måned
Pris: 259 kroner
Netværk: Telia/Telenor
Fordele: Få populære streamingtjenester, Microsoft Office eller sikkerhed til fordelagtige priser samt 16 GB data i EU.

Se aktuelle priser hos Telia

#5 Telenor
1.000 GB data per måned
Pris: 249 kroner
Netværk: Telia/Telenor
Fordele: Spar penge med samlerabat. Spar 10% på to abonnementer, tre giver 15% og fire eller flere giver 20% rabat på samtlige abonnementer.

Se aktuelle priser hos Telenor

Test af Google Nest Audio

Google Nest Audio er en virkelig god smarthøjtaler til pengene, som vi varmt kan anbefale. Er du i gang med at bygge et smarthjem, så er den nærmest et must. Den spiller godt og den opfanger bedre din stemme og kommendoer. To stk Nest Audio kan spille i stereo og den kan også fungerer i multiroom. Den spiller over enten bluetooth eller WiFi, men kommer ikke med indbygget batteri og hører derfor til i hjemmet. Til prisen  på 799 kroner gør Nest Audio det godt. Lydmæssigt er den ikke god nok som hjemmets primære anlæg, men passer godt ind andre rum. Det dårlige? Google Assistent er ikke altid god nok. Google arbejder konstant på at gøre assistenten klogere, men der er altså plads til forbedring.

Læs også: Test af Google Nest Audio

Jeg svarer på et par af seernes spørgsmål og udtrækker en vinder af sidste uges konkurrence. Se det hele i videoen herover.