Hvornår lanceres Samsung Galaxy S26-serien?
Drømmer du om ny mobil, overvejer du med ret stor sandsynlighed Samsungs nyeste topmodeller, som er tæt på lancering – men hvornår lanceres Galaxy S26-serien?
Samsungs Galaxy S26-serie får større konkurrence end nogensinde før – her er det forventede lanceringstidspunkt for Samsung Galaxy S26-serien.
Se også: Top 5: De absolut bedste Samsung-mobiler
Samsung Galaxy S26-serien kan få sen lancering
Samsung plejer at vise nye Galaxy S-topmodeller frem i slutningen af januar eller starten af februar. I år kan tidsplanen skride, påstår nye rygter.
Ifølge en rapport fra MoneyToday sigter Samsung mod at afholde et event den 25. februar 2026 i San Francisco, hvor lanceringen af Samsung Galaxy S26-serien sker.
Rygtebørsen talte om en større omstrukturering med Galaxy S26 Pro, S26 Edge og S26 Ultra, men efter skuffende salg af Galaxy S25 Edge dropper Samsung angiveligt Edge-varianten og vender tilbage til den klassiske modelopdeling. Det kan muligvis være grund til den senere lancering.
Under motorhjelmen får de nye S26-modeller en ny Exynos 2600-processor, som forventet er verdens første smartphone-chip i 2 nm-klassen. Samsung har også nævnt forbedret AI og kamera blandt forbedringerne.
Se også: De bedste mobiler til prisen i 2025
De kinesiske producenter presser på
Samsung og Apple har længe været de to dominerende producenter på smartphones på verdensplan, men det er nu ganske tydeligt, at de kinesiske producenter vil have en større del af lagkagen.
Producenter som Oppo, Xiaomi og andre kinesiske producenter øger satsningen uden for Kina, på både budgetmobiler og topmodellerne. De kinesiske producenter har fart på udviklingen, hvor de blandt andet lokker med mere energitætte batteri, markedets bedste kameraer og nye spændende designs.
Så der er ingen tvivl om, at Samsung, som har hvilet lidt for længe på laurbærrene i forhold til designet og opgraderinger i deres mobiler, får det sværere i 2026. Men det bliver spændende at se, hvad Samsung kan imponere med i forbindelse med lanceringen af Samsung Galaxy S26-serien, som er deres vigtigste smartphones i det kommende år.
Se også: Samsung Galaxy S26: Specifikationer, priser og lancering
Perspektivering
Hvilke mobiltelefoner skal man overveje, hvis man vil have det bedste på markedet? Her kan du se de bedste topmodeller i 2025.