iOS 18.5 ruller ud til iPhones – her er nyhederne

Apple er begyndt at udsende opdateringen til iOS 18.5 til iPhones, der byder på mange forbedringer og fejlrettelser. Se alle nyhederne i iOS 18.5 her.

iOS 18.5 ruller ud til iPhones – her er nyhederne

Apple har netop frigivet iOS 18.5 til iPhones, efter softwaren har været udgivet som betatest i en uges tid. Her tager vi et kig på de store nyheder i iOS 18.5-opdateringen, som fylder cirka 1,4 GB.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

iOS 18.5 retter fejl og introducerer nye funktioner

Apple, der tidligere har været kendte for at levere gennemtestede softwareopdateringer med meget få fejl, har fået kritik for de seneste opdateringer til iPhones, som ikke lever op til standarden. Derfor fokuserer iOS 18.5-opdateringen primært på forbedringer og fejlrettelser, men introducerer også nogle nye funktioner.

  • Pride Harmony-baggrundsbillede: Et nyt animeret baggrundsbillede til ære for Pride 2025, som matcher årets Apple Watch Pride-rem.
  • Forbedret forældrekontrol i Skærmtid: Forældre modtager nu en notifikation, hvis deres adgangskode til Skærmtid anvendes på barnets enhed, hvilket gør det sværere for børn at omgå begrænsningerne.
  • “Køb med iPhone” i Apple TV-appen: Mulighed for at bruge iPhone til at købe indhold i Apple TV-appen på tredjepartsenheder.
  • Satellitfunktioner for iPhone 13: Tilføjet understøttelse af satellitbaserede tjenester leveret af mobiloperatører på alle iPhone 13-modeller.
  • Mail-app forbedringer: Det er nu nemmere at deaktivere visning af kontaktfotos direkte i Mail-appen via menuen i øverste højre hjørne.
  • AppleCare+ information: Dækningen for AppleCare+ vises nu mere fremtrædende i Indstillinger, hvilket gør det lettere at få overblik over garantistatus.
  • Fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer: Løser blandt andet et problem, hvor Apple Vision Pro-appen kunne vise en sort skærm.

Se også: Den billigste iPhone på markedet er brugt

Kan jeg opdatere til iOS 18.5?

Alle iPhones, som understøtter iOS 18, kan også opdateres til iOS 18.5. Følgende telefoner understøtter iOS 18.5:

Hvordan får jeg iOS 18.5?

For at opdatere din iPhone til iOS 18.5 skal du gøre følgende:

  1. Gå til “Indstillinger”
  2. Klik på “Generelt”
  3. Klik på “Softwareopdatering”
  4. Her bør du kunne se, at der er en opdatering til iOS 18.5 tilgængelig. Tryk nu på den blå “Opdater nu”-knap. Hvis der i stedet vises “Hent og installer”, skal du trykke på den knap for at hente opdateringen. Indtast derefter din kode og derefter trykke på “Installer nu”.

Perspektivering

De sidste mange år har de teknologiske fremskridt fra generation til generation været ganske små. Derfor kan det ofte meget bedre svare sig at købe sidste generations iPhone, når en ny iPhone-serie lanceres. Her får du stort set samme telefon – bare til en bedre pris.

Find din næste iPhone i vores top 5-guides til de absolut bedste iPhones og de bedste iPhones til prisen.

Vil du gøre et godt køb, bør du også overveje at købe en brugt iPhone.