iPhone 12 Mini oplades langsommere end de andre i serien

Den mindste iPhone 12-model har kun 12W trådløs opladning i modsætning til de andre iPhone 12-modeller. Årsagen til den langsommere opladning er ukendt.

iPhone 12 Mini oplades langsommere end de andre i serien

Hvis man er en utålmodige type, skal man nok ikke vælge den kommende miniudgave af Apples iPhone 12, iPhone 12 Mini, i sortimentet. Ifølge MacRumors så oplades den nemlig langsommere end de andre modeller fra serien, når man anvender Apples nye trådløse magnetiske oplader, MagSafe.

Læs også: Test af iPhone 12

Fokus på trådløs opladning i iPhone 12

Der er ingen tvivl om, at Apple med iPhone 12-serien har fået et øget fokus på trådløs opladning. Rygterne går på, og har længe gjort det, at Apple har planer om helt at droppe det fysisk opladestik til næste år. Så det kan undre, at det mindste udgave i Apples nye premium-serie af mobiltelefoner udstyret med en langsommere trådløs opladning.

De øvrige telefoner; iPhone 12, iPhone 12 Pro og den kommende iPhone 12 Pro Max får alle opladningshastigheder på op til 15W via MagSafe, hvilket er i overensstemmelse med de mest opdaterede Qi-standarder – men iPhone 12 mini er altså begrænset til en opladningshastighed på op til 12W.

Og den langsommere 12W-opladning er en skuffelse, men den er dog trods alt stadig hurtigere end 7,5W-opladning, man skal nøjes med, hvis man i stedet skulle oplade iPhone 12 Mini på en ældre standard Qi trådløs oplader.

Læs også: Pris på iPhone 12 og iPhone 12 Pro ved teleselskaberne

iPhone 12 Mini og Pro Max kan forudbestilles på fredag

På nær de lavere watt, så har iPhone 12 mini de samme specifikationer som iPhone 12, inklusive Apples A14 Bionic-chip, et dobbeltkamera-system og understøttelse af 5G-netværk, men alt dog bare i en mindre udgave med en 5,4-tommers skærm. Telefonen starter ved 6.199 kroner for 64 GB lagerplads og kan forudbestilles den 6. november.

Se også: De billigste priser på iPhone 12

Historiens videre kronologi

Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. 2/11/2020 fulgte vi op med et indlæg omkring iPhone 12 har store problemer med ydelsen i spil – Læs videre her. Tjek også seneste nyt om emnet her..