iPhone nu med større hukommelse
Den længe ventede iPhone, som har fået navnet iPhone 4S, bliver lanceret med både 16, 32 og 64 GB hukommelse.
Tidligere versioner af iPhone har hidtil kun været produceret med maksimalt 32 GB hukommelse til musik, video, spil og programmer, men den nye iPhone 4S bryder altså med den tradition, og kan altså leveres i en 64 GB version.
Den større hukommelse kan dog hurtigt komme til kort, da den nye iPhone 4S giver mulighed for videooptagelse i Full-HD format (1080P), hvilket helt sikkert vil bruge en del mere plads.
Et andet springende punkt er, om iPhone 4S vil blive tilgængelig fra starten i både sort og hvid farve.
De danske priser på iPhone 4S er endnu ikke offentligtgjort.
Læs også:
– iPhone 4S kommer til Danmark i oktober