iPhonen som universal-remote
De fleste tech-mindede mennesker har efterhånden en computer af den ene eller den anden art forbundet til husalteret, med alt hvad dertil hører af kabler, sammenføjninger og fjernbetjeninger: en til forstærkeren, en til selve fjernsynet, en til BluRay afspilleren, og en til computeren. Og så bli’r tøsen tosset, fordi der ligger 4 forskellige, uvægerligt grimme stykker plastik og fylder på hendes fine sofabord – suk.
Hvad gør man så? Tja, nogle af de mest nørdede typer satte sig ned, og lavede L5 fjernbetjeningen, der blev fremvist på CES i januar i år: en lille dongle, der kan sættes i dock-connector stikket på din iPhone eller iPod Touch.
Som bekendt er iPhone / iPod Touch allerede en utrolig komplet fjernbetjening til det meste der kan fanges på WiFi og Bluetooth, men IR delen mangler? Det løser L5: køb donglen, og download så den gratis L5 fjernbetjenings applikation.
L5 kender en masse af de mere populære stykker hardware fra fødslen af, og skulle du ha’ noget hardware den ikke kender, er L5 applikationen i stand til at “lære” fra eksisterende fjernbetjeninger: sæt dem næse mod næse, og tryk så på knappen på den eksisterende fjernbetjening – hey presto, og knappens kode er sendt til din iPhone / iPod Touch.
Nåh – er det så fryd og gammen det hele? NEJ! Ideen er – som så mange idéer – helt fantastisk: jeg ville ELSKE at kunne styre al hardware i stuen med én fjernbetjening (hej B&O, red.), og tøsen ville også blive glad.
Men; prisen på USD50 (ca. DKK 300) er urimelig, og så er der også miniput-faktoren: hvor tit forlægger du din iPhone / iPod Touch / Apple Remote i forvejen? Godt – så tag det tal, og multiplicer det med størrelsen på adapteren, der skal flækkes i din iPhone / iPod Touch. Jeg spår, at du vil bruge mere tid på at lede efter L5’eren end du vil få den brugt?
Jeg synes vi skal bede Steve om at bygge en IR-sender ind i den næste iPhone i stedet?
Sagen er ikke slut
Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 20/5/2010 kom den efterfølgende historie med en artikel omkring Gør din iPhone VM-klar – Det videre forløb i sagen finder du her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om iPhone..