Mobilåret 2009: HTC gav os nytænkning i 2009
I det seneste år har HTC for alvor fået fat i markedet.
Fra at være erhvervs- eller “nørd”-telefoner har HTC-produkterne nu udviklet sig til, at blive særdeles store konkurrenter til de etablerede brands.
Særligt brugerfladen HTC Sense (tidligere Touch Flo) samt introduktionen af Google Android-styresystemet, har løftet HTC op på et niveau, hvor der både stilles store krav fra brugere og anmeldere.
I 2009 har HTC vist, at de har format til at sidde til højbords med de store. I 2010 skal de tage endnu et ryk og vise, at de formår at holde fast på den lange distance.
HTC skal i 2010 regne med, at særligt anmelderne vil forvente endnu mere udvikling, hvis positionen skal holdes.
Der vil være fokus på at specielt software-delen fungerer maksimalt. HTC bør være HELT sikre på det spiller, inden produkterne kommer på markedet. Med andre ord, bliver der ikke længere plads til smuttere.
Titlen “Årets Mobiltelefon 2009” tildeles HTC’s produkt Hero, der har formået at forene alt det gode fra mobilmarkedet 2009, i ét telefon.
1. HTC Hero
“Årets mobiltelefon 2009”
Berøringsfølsom skærm og en helt ny brugerflade (HTC Sense) gør avanceret brug af mobilen til noget alle kan finde ud af. Et frækt knæk i designet har været med til at gøre HTC Hero til et produkt vi husker.
Hero er det tætteste man kommer på en iPhone uden at være det.
Det smidige menusystem / brugerflade, den hastigt voksende programbutik Android Market, stor mulighed for brugertilpasning samt en super fleksibel adgang til rigtige hjemmesider, bringer Hero op i superligaen, til en overkommelig pris.
Årets mobiltelefon 2008 var Apple iPhone 3G – men Apple har ikke formået at udvikle sig nok til, at beholde titlen.
2. HTC Tattoo
Touchmobilen til teenagere og kvinder. Tatto har en unik mulighed for brugertilpasning – blandt andet via udskiftelige covers som brugerne selv kan designe.
Prisen starter omkring 2.000 kroner og her får du RIGTIG meget touchmobil for pengene.
3. HTC HD2
Lynhurtig betjening, lækkert design og alt hvad der kan kravle og gå af features.
HD2 er en forsmag på 2010 og viser os hvad det aktuelt er muligt, til en overkommelig pris.
HD2 har en smule “WOW-effekt” og den har fået fuld skrue på alle tangenter.
Selvom HD2 er fed, er det ikke et produkt der som Hero, henvender sig til en meget bred målgruppe.
Priserne starter på godt 4.300 kroner og går op over 5.000 kroner.
Mere om mobilåret 2009:
– Mobilåret 2009 – overraskelser og skuffelser
– De tre bedste fra Nokia
– Sony Ericssons 2009-hits
– HTC’s bedste mobiler kom i 2009
– Apple er fed men skal tænke nyt
– Samsung og LG mangler fokus
– De 10 bedste mobiler i 2009
– Kåring af ‘Årets Mobiltelefon 2009’