Nokia Lumia blander sig i toppen af hitlisten

Interessen for Nokias nye Lumia 800-smartphone er tydelig, viser ny opgørelse.

Nokia Lumia blander sig i toppen af hitlisten

Nokia har fået en del opmærksomhed efter introduktionen af den Windows Phone baserede smartphone, Lumia 800 – deres bud på et comeback. Udover bunkevis af positive anmeldelser, så bliver produktet også efterspurgt af mobilkøberne.

Mobilpriser.dk, Danmark største prisdatabase over priser på mobiltelefoner, har netop offentliggjort, hvilke mobiler og smartphones, at danskerne efterspurgte i januar 2012.

Selvom Lumia 800 først kom på markedet i Danmark den 20. januar 2012, så var søgningen på Lumia’en til at få øje på. Således kom Lumia 800 ind på andenpladsen på top 10-listen, over de mest søgte telefoner på Mobilpriser.dk.

En tendens der også mærkes ude i markedet. En rundspørge foretaget til TDC, Telia og Telenor viser, at Lumia 800 i de store telebutikker går som varmt brød.

I januar var iPhone 4S nummer ét mens Samsung Galaxy II, der i december var nummer to, nu er at finde på tredjepladsen.

Det er i disse dage ét år siden Nokia og Microsoft, der står bag Windows Phone, offentliggjorde samarbejdet om at få Nokia tilbage på toppen. Midlet var styresystemet Windows Phone fra Microsoft, og hardware fra Nokia.

Januar hitlisten kan ses herunder.

Top 10 – januar 2012

1. Apple iPhone 4S

2. Nokia Lumia 800

3. Samsung GALAXY S II

4. Apple iPhone 4

5. Sony Ericsson XPERIA Ray

6. Samsung GALAXY Nexus

7. Sony Ericsson XPERIA Arc S

8. HTC Sensation XL

9. HTC Wildfire S

10. Sony Ericsson XPERIA active

Klik på modelnavnet for at åbne et vindue med de aktuelle priser.
 

Grundlag: Tallene er udarbejdet af Mobilpriser.dk, på basis af søgninger og kliks på produkter. Listen giver et relativt præcist indblik i, hvilke mobiler danskerne efterspørger. I talgrundlagt indgår alle teleselskaber, samt alle produkter på markedet.

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 10/2/2012 blev fortællingen ført videre med en ny vinkel på Huawei: Vil skære ned på præinstallerede apps – Næste artikel om temaet finder du her. Se de seneste nyheder om emnet her.