Online dag og nat med iPhone
Teleselskabet 3 har spurgt deres kunder, hvad de primært bruger deres iPhone til – udover at ringe og SMS’e.
Og svaret er helt klart: internet, internet, internet – hele tiden og overalt.
På nettet finder brugerne alt fra underholdning, opskrifter og paratviden, til sportsresultater, tv og film.
Mændene mest online
60 procent af iPhone-brugerne er online døgnet rundt eller mere end fem gange dagligt.
Det gælder både kvinder og mænd. Mændene fører dog, når det kommer til internetbruget.
93 procent af de mandlige brugere er på nettet dagligt, mens det for kvindernes vedkomne er 87 procent.
En lille del på 7 procent bruger deres iPhone mere til spil, underholdning og navigation, end til at tale og skrive beskeder med.