Rygte: iPhone 5 først til oktober

De fleste rygter peger på september som tidspunktet for lanceringen af den næste iPhone. Men de tager fejl, påstår kilder internt hos Apple.

Rygte: iPhone 5 først til oktober

September har indtil nu været det stærkeste bud på, hvornår vi får den nye iPhone fra Apple at se.

Senest har forlydender om, at det amerikanske teleselskab AT&T har beordret alle medarbejdere til ikke at holde ferie i september givet liv til rygterne.

Men iPhone-fans må væbne sig med mere tålmodighed. Den næste iPhone, populært kaldet iPhone 5, bliver nemlig først lanceret i oktober. Det påstår forfatteren bag The Wall Street Journal-bloggen All Things D, John Paczkowski.

Han refererer fra kilder internt i Apple, som fortæller ham, at lanceringen først finder sted sidst i oktober.