Sådan bliver Apples første foldbar iPhone unik
Det har længe været dyrt og besværligt at få repareret en foldbar telefon, men Apple vil tilsyneladende ændre på det, når de lancerer deres første foldbare mobil.
Nye detaljer om den rygtede iPhone Ultra lover et banebrydende indre design.
Se også: Læs alt om Apples første foldbare mobil
En revolution i reparation af foldbare skærme
Ifølge nye rygter har Apple fokuseret benhårdt på den interne konstruktion i deres første foldbare iPhone, der gør den unik på markedet.
Hvor producenterne ofte kæmper med komplekse ledningsføring og skrøbelige samlinger, skulle Apples løsning altså være baseret på en “elegant og logisk” opbygning.
Målet er at skabe en foldbar telefon, der er nem at skille ad og reparere. Det må siges at lyde meget ulig Apple, der gang på gang har dumpet test om reparation og villighed til at opfylde Right to Repair principper.
Se også: Bedste foldbare telefoner til prisen
Kæmpe batteri og flyttede knapper
Ved at flytte bundkortet og optimere kabelføringen er det angiveligt lykkedes Apple at frigøre masser af plads.
Denne plads skal så bruges på at udstyre den foldbare mobil med et stort batteri. Rygterne peger desuden på, at knapperne flyttes til toppen for at undgå kabler på tværs af den 7,8 tommer store skærm.
Selvom prisen forventes at ligge på den onde side af 20.000 kroner ($2,000 + diverse afgifter), kan den høje holdbarhed og batterilevetid blive et salgsargument.
Det er dog lidt svært at forestille sig, at Apple skulle både forbedre reparationsmulighederne og give et større batteri på én gang. Men vi har da lov at håbe.
Se også: De absolut bedste iPhones
iPhone Ultra lander sammen med iPhone 18
Vi forventer, at den nye iPhone Ultra lander i efteråret 2026 sammen med iPhone 18-serien. Udover den store indre skærm får den en 5,5 tommer cover-skærm og A20-chip.
Det er interessant at se Apple gå forrest på reparationsvenlighed, hvis rygterne holder vand, for hold da op hvor har vi set mange børnesygdomme med holdbarheden.
Jeg kan ikke være den eneste, der venter på at Jerry Rig Everything på YouTube får fingrene i iPhone Ultra.
Se også: Disse er årets bedste mobiler