Sådan kan iPhone 7 i farven ‘Space Black’ se ud
Rygterne om den kommende iPhone, som menes at blive kaldt iPhone 7, vil ingen ende tage. Senest er rygterne gået på hvilke farver Apple vil tilbyde den næste iPhone i.
Først gik meldingerne på, at farven Space Grey vil blive skrottet til fordel for en deep blue. Historien blev senere korrigeret, da der rent faktisk var tale om en meget mørk farve, der tangerer sort – lidt i stil med den sorte variant af iPhone 5.
Læs også: Rygte: Ny home-knap i iPhone 7 får Force Touch
Ud fra dette rygte har designeren, Martin Hajek, givet sit bud på, hvordan en iPhone 7 i den nye farve kan se ud, som uofficielt har fået navnet ’Space Black’, selv om farven med al sandsynlig får et andet navn.
Foruden den mørke farve har designeren inkorporeret rygterne om den berøringsfølsomme home-knap, der menes at blive helt plan med resten af fronten, lige som Apples EarPods-headset i en Lightning-udgave også er med på 3D-renderingerne.
Læs også: iPhone 7-priser lækket: Her er de mulige danske priser
Med de mange billeder, der senest er dukket op af de tre forskellige iPhone-varianter (7, 7 Plus og 7 Pro), må det efterhånden siges at være ganske sikkert, hvordan årets iPhone-portfølje kommer til at tage sig ud.