Samsung Galaxy Alpha: derfor kommer den
Mens rygtemøller snurrer og jungletrommer bumler, drypper der nu dagligt et nyt læk omkring Samsungs kommende produktlinje: Samsung Alpha.
Den sydkoreanske elektronik-gigant har ellers hidtil kun anvendt to modeller i den dyre ende af markedet: S-serien og den store Note-serie. Men med stadigt voksende skærmstørrelser på mobilerne er Samsung muligvis ude på at lappe et hul under den nuværende S-familie.
Her er den kommende luksusmobil fra Samsung
Fra Samsung Galaxy S5 og dens 5,1” store skærm er der langt ned til lommeflagskibene fra Apple og Sony som henholdsvis byder på 4” og 4,3” display. Og her kan Alpha dukke op som en gylden mellemvej.
Hvad er Samsung Alpha?
Al information om Alphaen er uofficiel indtil videre. Men sammenholder man lækkede billeder, benchmarks og uofficielle kilders udtalelser, træder der et billede frem. Galaxy Alpha skal bide skeer med de bedste.
Alpha vil arve features som hidtil er forbeholdt Samsung nyeste og dyreste: fingeraftrykslæseren og pulsmåleren. Under motorhjelmen rygtes indmaden til at være mindst ligeså kraftig som Note 3, hvor andre kilder peger på Note 4-power i maskinrummet.
Seneste iPhone 6 rygter – lanceringsdato og mere plads
Materialevalg og finish bliver også adeligt. Den forkromede plastkant fra tidligere topmobiler fra Samsung er nu væk til fordel for en poleret aluminiums-ramme. Der holdes dog fast i Samsung-dyder med aftageligt bagcover og udskifteligt batteri.
Ud fra de sidste lækkede billeder ses det, at Samsung generelt vil skrue op for luksus-indtrykket.
Samsung holder som sædvanligt kortene tæt ind til kroppen op til en produktlancering. Men ud fra lækkede info kan man stykke følgende teknikblad sammen:
Skærm: 4,7” Super AMOLED 1280×720 pixels, 312 PPI
Ydelse: Exynos 5433 octa-core, 4×1,2 GHz Cortex A7 + 4×2,2 GHz Cortex A15, Mali T628 grafik, 2GB RAM
Lagerplads: 32GB intern
Kamera: 12MP, 2MP front
Batteri: –
Netværk: 3G, 4G, Bluetooth 4.0
Software: Android 4.4.2,
Øvrigt: nano-SIM, metal-ramme, fingeraftrykslæser, pulsmåler
Går efter iStruben
Timingen for Samsung Alpha lanceringen bliver ikke tilfældig. Samsung ved, at en række iOS brugere vil opgradere omkring iPhone 6 lanceringen. Sydkoreanerne vil derfor gerne være klar med et modspil.
Der bliver to kommende iPhones i med skærme i henholdsvis 4,7” o g 5,5” format. Forhåbninger er nu, at kunne tilbyde en direkte konkurrent til Apples superstjerne – allerede før den er at finde på telehylderne.
Apples vil udskyde den store iPhone – tilsyneladende helt efter planen
Første salve bliver derfor Samsung Alpha med en 4,7” tomme skærm som harmonerer med en tidlig lancering af iPhone 6 (4,7”). Næste bredside kommer senere med Note 4 som med sin forventede 5,7” display vil sørge for at udfordre den større iPhone 6.
Samsung Galaxy Alpha forventes at debutere den 13. august. Forsalgsprisen er set til 549£ eller omtrent 5.100,- kroner.
Samsung Galaxy Alpha – forsalg startet
Lanceringen af Samsung Galaxy Note 4 regnes med at foregå til Samsung UNPACKED den 3. september, lige op til IFA elektronikmessen i Berlin.
Opdatering:
Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 5/8/2014 publicerede vi en opfølgning med en artikel med fokus på Samsung Galaxy Alpha – forsalg tyvstartet i England – Klik her for at læse artiklen.. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Samsung galaxy..