Samsung Galaxy S-opfølger vises i februar
Samsung har haft stor succes med smartphonen Galaxy S, der indtil nu er solgt i over 10 millioner eksemplarer, og nu fortæller rygterne, at en efterfølger er på vej.
Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap News præsenterer Samsung Galaxy S2 GT-i9100 (navnet er fortsat usikkert) ved Mobile World Congress i Barcelona, der starter den 14. februar.
Rygterne fortæller videre, at denne smartphone har den nye skærmtype Super AMOLED Plus, der i forhold til Super AMOLED på Galaxy S, skulle give endnu flottere farver, højere kontrast og bedre tydelighed i sollys.
Galaxy S2 forventes at køre Android 2.3 Gingerbread, samt have Dual-Core processor. Denne Samsung mobil kunne dermed godt minde om en konkurrent til LG’s Dual-Core mobil Optimus 2X.