Smartphones fik sit gennembrud i 2008
Formand for MEF (Mobile Entertainment Forum) Andrew Bud, siger til BBC, at 2008 blev året, hvor smartphones fik sit gennembrud, og han fremhæver specielt telefonernes samspil med sociale netværkssteder som f.eks. Facebook, som en af årsagerne til disse mobiler har vundet frem.
Fremkomsten af applikationer er en helt ny indholdskategori fortæller han til BBC, og nævner et eksempel som iPhone, der har solgt mere end 100 millioner applikationer via Apple Store mellem juli og september i år.
Analytikeren Steven Hartley fra Ovum nævner også hastigheden på 3G-nettet, der kan have været medvirkende til at telefonerne er blevet attraktive.
Selv om 2008 har været et godt år for smartphones, forventes der et fald i salget i 2009. Det vurderer analysehuset CCS Insight i en rapport, hvor der blandt andet også står, at det faldende mobilsalg vil være det første siden 2001.
Ifølge CCS Insight vil finanskrisen, samt den dårlige globale økonomi være årsagen til, at mobilsalget kan være gået i den forkerte retning.