Smugkik: Nokia C5
Ifølge billederne som er i omløb på nettet er navnet “Nokia C5”, men dette kan sagtens være et arbejdsnavn, som har til formål at narre fjenden.
Ud fra specifikationerne tyder det på, at C5 er en billig smartphone. Skærmen er 2,2 tommer, den har FM-radio og 3,2 megapixels kamera samt 3G og Turbo 3G-adgang til nettet.
Menusystemet er Symbian S60v3, som typisk findes i de lidt dyrere smartphones fra Nokia.
Måske bliver mobilen præsenteret officielt ved Mobile World Congress 2010 i Barcelona, der starter den 15. februar. Mobilsiden.dk dækker begivenheden.