Sony Xperia 10 II lander snart i butikkerne
Sony skulle have lanceret Xperia 10 II på dette års Mobile World Congress, som desværre ikke blev til noget på grund af coronavirus. Dog blev den stadig lanceret ved et online-event, sammen med topmodellen Xperia 1 II. Nu melder Sony endelig telefonen klar til forudbestilling og skriver, at den vil være tilgængelig i butikkerne på et par uger.
Sony Xperia 10 II ser ud til at være en ganske lovende mellemklasse-mobil, som frister med en rimeligt kompakt design, 6 tommer OLED-skærm i 21:9-format, IP65 og IP68 vand- og støvafvisende og tre bagkameraer.
Se også: Sammenlign priser på Sony-telefoner
Skærm i 21:9-format
Xperia 10 II kommer med en 6,0 tommer OLED-skærm i 21:9-format med Sonys TRILUMINOS-teknologi, udviklet til smartphones, som giver en medrivende skærmoplevelse. Kombinationen af OLED-skærmen og videobillede-optimering giver dybere sorte og mere livlige farver. Med 21:9-formatet bliver gaming-oplevelsen også taget til et helt nyt niveau, da mere gameplay end nogensinde før er synligt, og formatet giver en smallere mobil, som lettere kan enhåndsbetjenes.
Andre fordele ved skærmen er Sonys unikke multi-vindue UI, der kan køre to apps på samme tid, samt Side Sense-funktionen der let lader dig skifte mellem dine yndlingsapps.
Xperia 10 II er desuden fyldt med Sonys High-Resolution-audioteknologi, som giver dig den bedste lydoplevelse – uanset om du bruger hovedtelefoner med et 3,5mm jackstik eller trådløst.
Tredobbelt kamera i Xperia 10 II
Xperia 10 II kommer med hele tre objektiver på bagsiden, herunder et 12 megapixel hovedobjektiv og to 8 megapixel objektiver: Ultravidvinkel (16mm), vidvinkel (26mm) og telefoto (52mm) med to ganske optisk zoom.
Du kan let skabe sjove og flotte billeder med Sonys forudindstillinger for mad, portrætter og nat, der sikrer den bedst mulige billedkvalitet i situationer med lav belysning. Sony Xperia 10 II’s kamera kan endda fange billeder i 21:9-billedeformat og optage film i 4K-kvalitet.
Sony Xperia 10 II er udstyret med et mellemklasse-processor, Snapdragon 665, 4 GB RAM, 128 GB lagerplads, som kan udvides med MicroSD. Batteriet er på 3600 mAh og kan med Quick Charge 3 oplades hurtigt med 18W. Den 6 tommer skærm og bagside er beskyttet med Gorilla Glass 6.
Læs også: Sony Xperia 10 II: Ny mellemklasse med tredobbelt kamera og større batteri
Sony Xperia 10 II klar i butikkerne 10. juni
Xperia 10 II kommer i farverne sort og hvid er tilgængelig for forudbestilling den 25. maj med salg fra 10. juni til en vejledende pris på 2.799 kroner.
Læs også: Test af Sony Xperia 1