Undersøgelse: 44 procent vil opgradere til iPhone 13

En undersøgelse viser, at op mod 44 procent af iPhone-brugere forventer at opgradere til den nyeste iPhone 13, når den kommer i handelen.

Undersøgelse: 44 procent vil opgradere til iPhone 13

Allerede i næste måned forventes Apple at stå klar med nye iPhones, som skal tage over for nuværende iPhone 12-serie. Og skal man tro denne undersøgelse, så kunne iPhone 13 godt blive meget populær. Den viser nemlig, at op mod 44 procent af iPhone-brugere forventer at opgradere til en iPhone 13.

Undersøgelsen er lavet af SellCell, som har spurgt 3.000 iPhone-brugere om deres opgraderingsplaner. Deltagerne i undersøgelse var over 18 år, baseret i USA og blev spurgt mellem 28. juli og 6. august – altså relativt tæt på afsløringen af de nye iPhones.

Læs også: iPhone 13: Se alle rygter og mulige danske priser

Mest eftertragtet er billigste iPhone 13

Ud af de deltagende i undersøgelsen er hele 44 procent interesserede i, at opgradere til de kommende iPhones. Og her er det den “normale” iPhone 13, der er mest populær. Denne er der nemlig 38,2 procent, der foretrækker. Topmodellen iPhone 13 Pro Max er dog tæt på med 30,8 procent. 24 procent af dem går efter den mindre topmodel, iPhone 13 Pro.

Den mindst eftertragtede iPhone 13 ser ud blive blive “mini”-udgaven, iPhone 13 Mini. Og det matcher ganske godt de statistikker vi ser på nuværende iPhone 12-serie, hvor 12 Mini er den klart mindst eftertragtede variant.

Hvor interessen for iPhone 13 ser ud til at blive enorm, så er interessen for Apple Watch Series 7 og nye AirPods meget lille. 72,7 procent af de adspurgte sagde, at de ikke var interesserede i at købe Apple Watch Series 7, og 87,1 procent af de adspurgte sagde, at de ikke var interesserede i at købe tredje generations ‌AirPods‌.

Se også: De bedste iPhones til prisen

Mest spændte på 120 Hz-skærmopdatering

iPhone 13-serien kommer med en række forbedringer, blandt andet en mindre notch i toppen af skærmen, bedre ydelse, måske en fingeraftrykslæser under skærmen, omvendt trådløs opladning, mmWave 5G udover USA, Wi-Fi 6E og 120 Hz-skærmopdatering.

Ud af alle disse nyheder, så skulle 120 Hz-skærmopdatering være mest eftertragtet blandt deltagerne i undersøgelsen. Denne nyhed får nemlig 22 procent af stemmerne, hvor fx Touch ID-fingeraftrykslæseren kun får 18,2 procent.

Læs også: iPhone 13: Rygter og viden om Apples 2021-iPhones

Sidste tilføjelse til sagen

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 5/8/2021 publicerede vi en artikel der tunede ind på iPhone 13 med mmWave 5G kan komme i flere lande – Den videre historie om temaet finder du her. Få også seneste nyt i sagen her..