Xiaomi 15 lanceret: Første telefon med Snapdragon 8 Elite

Xiaomi 15 er den første smartphone på markedet med Qualcomms nye og lynhurtige Snapdragon 8 Elite-chip. Se specifikationer og priser på den nye Xiaomi 15.

Xiaomi 15 lanceret: Første telefon med Snapdragon 8 Elite

Xiaomi har afsløret den nye Xiaomi 15-topmodel, som er udstyret med de nogle af de bedste specifikationer i en moderne smartphone.

Se også: De bedste priser og tilbud på Xiaomi-telefoner

Første telefon med ny Snapdragon-chip

Xiaomi 15 er den første telefon, som kommer med Qualcomms helt nye Snapdragon 8 Elite-chip, som er markant hurtigere end tidligere Snapdragon-processorer til smartphones.

Den nye Xiaomi 15 har også mellem 12 og 16 GB LPDDR5X RAM og 256 GB, 512 GB eller 1 TB hurtig UFS 4.0-lagerplads.

Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler

17 procent større batteri

Telefonen gemmer på et enormt 5.400 mAh batteri. Til sammenligning har Xiaomi 14 et batteri på kun 4.610 mAh.

Batteriet i Xiaomi 15 skulle beholde mindst 80 procent af sin kapacitet efter 1.600 cyklusser.

Trods den større batterikapacitet er Xiaomi 15 ikke fysisk større. Den måler nemlig 152,3 x 71,2 x 8,08 mm, hvilket er stort set uændret fra sidste års model.

Se også: Top 5: Bedste mobiltelefon til prisen

Lysstærk skærm med ultralydsfingeraftrykslæser

LTPO OLED-skærmen er fortsat på 6,36 tommer. Opløsningen er på 1.200 x 2.670 pixels, og opdateringsfrekvensen er på 120 Hz. Den maksimale lysstyrke er blevet øget en smule fra 3.000 nits til 3.200 nits. Som noget nyt anvender Xiaomi nu en ultrasonisk fingeraftrykslæser under skærmen.

Skærmen er for første gang beskyttet af Xiaomi Dragon Crystal-glas, som skulle være 10 gange hårdere end Gorilla Glass Victus.

Tre 50 megapixel kameraer

Der er stadig tre 50 megapixel kameraer bagpå. Hovedkameraet bruger en stor sensor fra OmniVision med 1,2 µm pixels og OIS. Sensoren leverer 5x tabsfri zoom.

Teleobjektivet kan fortsat tage makrobilleder på kun 10 centimeters afstand. Sensoren med ultravidvinkel har et synsfelt på 115 grader. Xiaomi 15 kan desuden nu optage 8K-video med 30 fps. Alle kameraerne er også i stand til at optage Dolby Vision HDR-optagelser.

Hurtig opladning

Ligesom sidste år har Xiaomi 15 en USB-C 3.2 Gen 1 (5 Gbit/s)-port, som understøtter 90 watt hurtigopladning. Ladetiden er endnu ukendt, men vi forventer, at det går meget hurtigt.

Der er også 50 watt hurtig trådløs opladning.

Xiaomi 15 understøtter 5G, Wi-Fi 7, Bluetooth 5.4 og NFC. Der er stereohøjttalere med Dolby Atmos-certificering.

Telefonen kører Xiaomis eget HyperOS 2.0, som er baseret på Android 14.

Xiaomi 15: Pris og tilgængelighed

Xiaomi 15 kan forudbestilles i Kina. Den billigste variant med 12 GB RAM og 256 GB lager koster 4.500 kinesiske yuan. Det er 500 yuan mere end sidste års Xiaomi 14, som dog kun havde 8 GB RAM.

Vi forventer, at Xiaomi 15 kommer til at koste enten 7.999 kroner i Danmark ligesom sidste års model, eller at der sker en lille prisstigning på få hundrede kroner.

Se alle priser på Xiaomi 15 nedenfor:

Variant Pris Mulig dansk pris
12 GB RAM + 256 GB lager 4,500 yuan 7.999 kr.
12 GB RAM + 512 GB lager 4,800 yuan 9.600 kr.
16 GB RAM + 512 GB lager 5,000 yuan 10.000 kr.
16 GB RAM + 1 TB lager 5,500 yuan 11.000 kr.
Diamond Edition 6,000 yuan 12.000 kr.
Custom Edition (16 GB RAM + 512 GB lager 5,000 yuan 10.000

Alternativer til Xiaomi 15

Xiaomi 15 er en direkte konkurrent til den seneste iPhone 16, Google Pixel 9, Samsung Galaxy S24 og motorola edge 50.

Den kommer også til at konkurrere med kommende topmodeller fra de øvrige Android-producenter, blandt andet OnePlus 13, Samsung Galaxy S25 og Google Pixel 10.