AirPlay 2 på vej til Spotify – men hvornår?
Der er mange måder at afspille Spotify på, men AirPlay 2 er underligt nok ikke en af dem. Det bliver der dog nu lavet om på, for musikstreamingtjenesten har afsløret, at AirPlay 2 integration er på vej. Men hvornår AirPlay 2 er indbygget i Spotify er stadig uvidst.
Læs også: Sådan downloader du Spotify musik til Apple Watch til offline-brug
Spotify har flere måder at forbinde til højtalere på, fx Spotify Connect, Bluetooth, Chromecast og flere. Men med Apples AirPlay værende en af de mest brugte trådløse forbindelser til formålet, så kan det undre at Spotify ikke også bruger denne. Nu har Spotify heldigvis afsløret, at AirPlay 2 support er på vej til appen. Og det kunne komme hurtigere end forventet.
Efter en forkert udmelding på Spotifys forum, så melder tjenesten dette ud:
“A post on one of Spotify’s Community pages contained incomplete information regarding our plans for AirPlay2. Spotify will support AirPlay2 and we’re working to make that a reality.”
Så Spotify er tydeligvis godt i gang med integrationen af AirPlay 2 i Spotify. AirPlay 2 kom sammen med iOS 11, hvor det bragte med sig multiroom afspilning, Siri-stemmestyring og temmelig bred understøttelse på tværs af et stort antal højttalere, fjernsyn og streamingtjenester.
Se også: Sammenlign pris på Spotify mod konkurrenterne
Hvornår kommer AirPlay 2 til Spotify?
Det er stadig det store spørgsmål. Og Spotify har endnu ikke oplyst et tidspunkt, men kun at “de arbejder på det”. Lige nu har har Spotify og Apple dog ikke det bedste forhold, hvorfor AirPlay 2 integrationen i Spotify måske ikke haster helt så meget. Der er dog ingen tvivl om, at det er på vej men. Dog må vi nok væbne os med tålmodighed.