Disney+ har rundet 94,9 millioner abonnenter
Det går generelt rimeligt godt for streamingtjenester i denne tid. ViaPlay fremviste flotte tal og nu er Disney+ også klar med deres tal for 2020. Disse tal fortæller, at Disney+ nu har mere end 94,9 millioner abonnenter. Og Disneys mål for streamingtjenesten for de kommende år er ikke mindre imponerende.
Det gjorde, at Disneys aktie steg 2 procent efter nyhederne slap ud. Tidligere var det målet at opnå 60-90 millioner abonnenter inden 2024, men eftersom dette allerede er opnået og overskredet, så har streamingtjenesten opjusteret forventningerne. Nu er målet, at tjenesten skal have et sted mellem 230 og 260 millioner kunder inden 2024.
Læs også: Disney+ imponerer i test – Her er et overblik
Stadig langt op til Netflix
Det er imponerende tal, men stadig langt fra streamingtjenesten Netflix. Netflix har netop rundet 204 millioner abonnenter. Men kigger man på hvor længe Netflix har været på markedet, så vokser Disney+ til sammenligning enormt hurtigt. Da Disney+ blev lanceret tilbage i november 2019 fik de på lanceringsdagen ti millioner abonnenter. Ved udgangen af deres første kvartal i luften havde de 26,5 millioner abonnenter.
Siden da er antallet af abonnenter vokset, og ganske hastigt i forbindelse med COVID-19-pandemien.
Se også: Mobilabonnementer med streamingtjenester
Masser af indhold på vej til Disney+
For at få lokket flere abonnenter til, så har Disneys store planer for streamingtjenesten i den kommende tid. I december delte Disney planer for omkring 100 film- og tv-projekter, hvor omkring 80 procent er planlagt til Disney+. Dette inkluderer ti Marvel-serier og mere end ti Star Wars-shows samt flere Disney animationsfilm og Pixel-serier og meget mere.
Se også: Nyt om streamingtjenester