Nintendos billigere Switch Lite kommer til september
Nintendo er endelig ved at være klar med en billigere udgave af Nintendo Switch-konsollen. Nintendo Switch Lite er udelukkende til håndholdt brug, men spiller alle Switch-spil der understøtter håndholdt tilstand. Den kommer allerede i næste måned i tre farver.
Nintendo Switch Lite er mindre, lettere og giver op til 7 timers spilletid og er derfor god til gaming på farten. Skærmen er på 5,5 tommer og i 720p. Al styring af spil foregår direkte på enheden. Den kan ikke som den originale Switch tilsluttes et TV, til gengæld er den betydeligt billigere.
Prisen bliver 199 dollers, altså lige omkring 1.300 kroner. Der er endnu ikke meldt en dansk pris ud.
Specifikationer på Nintendo Switch Lite
Nintendo switch lite specifikationer | |
Mål og vægt | 20,8 x 9,1 x 1,4 cm 276 gram |
Skærm | 5,5 tommer 720p |
Chipsæt | Nvidia customized Tegra |
RAM | 4GB |
Lagerplads |
32GB |
Batteri | 3 til 7 timer |
Forbindelser | WiFi Bluetooth 4.1 USB-C |
Farver | Turkis, grå og gul |
Pris | Omkring 1.300 kroner |
Switch Lite kommer 20. september
Nintendo Switch Lite udkommer den 20. september. Vi følger selvfølgelig op med den officielle danske pris.
Frister en Switch Lite?