Ny Nintendo Switch med sekundær skærm kan være på vej
Seneste firmwareopdatering til Nintendo Switch afslører, at der muligvis kan være en ny udgave på vej med sekundær skærm. Da Nintendo lancerede Nintendo Switch og Switch Lite, tydede meget på, at de var færdige med 3DS-serien af håndholdte enheder.
Dengang insisterede Nintendo dog på, at 3DS stadig skulle være med, men nu er der kommet flere tegn på, at det snart er slut med 3DS.
Læs også: Microsoft om Xbox: Sony er ikke vores største konkurrent
Opdagede ny Nintendo Switch i firmwareopdatering
I den seneste opdatering af firmware til Nintendo Switch 10.0.0 er der fundet spor på, at der kan være en ny Switch-model på vej. Denne gang en med en sekundær skærm.
Firmware 10.0.0 adds preliminary support for a new hardware model: “nx-abcd”.
3 of the 5 new DRAM profiles are for this new hardware type and there’s evidence of a secondary display of sorts being added exclusively on this model.
( ͡° ͜ʖ ͡°)— Mike Heskin (@hexkyz) April 14, 2020
Kan betyde enden på 3DS
Noget af det, der gør 3DS unik, er netop dens sekundære skærm, og hvis det stemmer, at der kommer Switch med en sekundær skærm, så kan det betyde, at 3DS-konsollen kan synge på sidste vers.
Det skal dog siges, at Nintendo allerede tidligere i år har benægtet alle rygter om, at der skulle komme en ny Switch-konsol i år. Det kan jo i og for sig stadig stemme, samtidig med at de udvikler på en ny model, der i så fald kan komme næste år.
Både Sony og Microsoft arbejder på nye generationer af deres konsoller, så Nintendo vil sikkert ikke risikere at blive overhalet indenom.
Læs også: Nintendos nye pengemaskine er mobilen
Mere til fortællingen
Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kørte videre med bolden. 3/2/2020 publicerede redaktionen artiklen Nintendos nye pengemaskine er mobilen – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste nyheder om Nintendo kan du læse her..