Omkring 6 millioner iPads solgt i år
Analytikere verden over forsøger at finde frem til, hvor mange eksemplarer Apple har solgt af deres iPad – både den første iPad og iPad 2 – i første kvartal af 2011.
Der er ind imellem langt mellem budene. Faktisk lyder estimaterne på alt mellem 5 og 8.8 millioner styks.
Men gennemsnittet af de 31 bud på et salgstal er måske et meget godt fingerpeg. Gennemsnittet er rundt regnet 6 millioner enheder, solgt fra 1. januar til 27. marts.
Analytikerne oplyser ikke noget om, hvordan salgsestimaterne fordeler sig mellem iPad og iPad 2.
Analytikerne pointerer dog, at den høje efterspørgsel af iPad 2 kan gøre, at estimaterne måske er i den lave ende.