9 ud af 10 mest populære biler er elbiler

Hele ni ud af de ti mest solgte elbiler i første halvår af 2025 er elbiler. Her tager vi et kig på de ni mest populære elbiler i Danmark.

9 ud af 10 mest populære biler er elbiler

Danskerne er vilde med elbiler. Seneste tal fra bilstatistik.dk afslører, at 4 ud af 5 nye biler i første halvår var elbiler. I top 10 finder man hele ni elbiler.

Se også: Sammenlign priser og specifikationer på elbiler

De mest populære elbiler i første halvår 2025

Elbilerne har for alvor cementeret deres dominans: 57.171 elbiler blev indregistreret i årets første seks måneder – en stigning på knap 47 procent. Det betyder, at elbiler nu udgør 63,8 procent af alle nye biler mod 45 procent i samme periode sidste år. I juni var elbilandelen næsten identisk – 63,7 procent.

Blandt private bilkøbere er tendensen endnu tydeligere: Elbiler udgjorde knap 82 procent af nyregistreringerne i første halvår og hele 86 procent i juni. Tallene viser en markant grøn drejning i danskernes bilvalg. På Top 10 for første halvår af 2025 finder man kun én benzinbil – resten er elbiler.

Den mest solgte elbil var Skodas nye Elroq, der i årets seks første måneder er leveret 4.782 styk af. På andenpladsen – og tæt på Elroq – er det den større Volkswagen ID.4.

Se også: Test af alle de nyeste elbiler i Danmark

Tesla på vej tilbage?

Model Y, der dominerede i 2024 som den mest solgte bil, er indtil videre på en tredjeplads. Det kunne dog tyde på, at danskerne i stor stil har tilgivet Elon Musk og den amerikanske darling er på vej tilbage.

I de seneste salgstal for juni er Model Y oppe på en andenplads, hvor den overhaler både VW ID.4, Skoda Enyaq og andre populære elbiler. Også i juni er Skoda Elroq dog danskerne foretrukne elbil.

Se de mest solgte biler i Danmark i første halvår af 2025 herunder:

  1. Skoda Elroq
  2. Volkswagen ID.4
  3. Tesla Model Y
  4. Volkswagen ID.3
  5. Skoda Enyaq
  6. Volkswagen T-Roc (ikke elbil)
  7. Toyota bZ4X
  8. Volkswagen ID. Buzz
  9. Audi Q4 e-tron
  10. Kia EV3

Lidt spændende observationer fra Top 10 er blandt andet, at otte ud af de ti biler er af typen SUV – danskerne absolut foretrukne type bil bliver mere og mere populær.

En anden er, at Volkswagen indtager hele fire ud af de ti pladser – og hele Volkswagen Group har syv biler på top 10.

Se også: Tal om elbiler – statistik og salgstal i Danmark

Perspektivering

Det er ikke så underligt, at Elroq topper listen over de mest populære elbiler. Skoda Elroq er en virkelig god elbil, der får 82 ud af 100 i test. Læs test af Skoda Elroq.

Der er alternativer til den, som klarer sig bedre i test, som i også bør have i jeres overvejelser.

De bedste alternativer til Skoda Elroq, som alle koster er stykke under 300.000 kr. er:

  1. Hyundai Ioniq 5
  2. Renault Scenic E-Tech Electric
  3. Nissan Ariya

Bedste store elbil til familien under 300.000 kr.

Vi anbefaler:
Hyundai Ioniq 5: Familie-elbil med masser af plads
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027