Apple headhunter nøglefigur fra Lamborghini
Apple har headhuntet en af Lamborghinis nøglepersoner og en topleder, som fremover skal være med til at udvikle på deres elbil. Apple har den uofficielle ambition, at de vil udvikle en selvkørende bil inden udgangen af dette årti, og til at hjælpe med det, har de ansat Luigi Taraborrell fra Lamborghini.
Luigi har tidligere været med til at udvikle modeller som Urus, Huracan og Aventador, plus modellerne Huracan Strerato off-road og Asterion. Begge blev udbudt i meget begrænsede antal.
At Apples ansættelse af en af Lamborghinis topfolk viser endnu en gang, at Apple mener udviklingen af en elbil meget seriøst.
Luigi Taraborrelli har 20 års erfaring i at udvikle biler. Og de biler han har været med til at udvikle er ret specielle og kræver stor viden. Ansættelsen er endnu ikke blevet bekræftet af Apple.
Se også: Elbilmærket NIO vil lave smartphones i Apple-stil
Apple mener det alvorligt
Efter flere år, hvor det ikke har været muligt at udvikle videre på Apple-elbilen, blandt andet på grund af COVID-19, er ansættelsen et tegn på at Apples ambition om, at udvikle en selvkørende elbil er lige så stærk som tidligere. Udover erfaring kommer Taraborrelli også med viden om, hvordan man udvikler en eksotisk high-end sportsvogn.
Taraborrelli er ikke den eneste Apple har headhuntet. Både ansatte fra Ford Motor og Tesla med flere har mistet ansatte til Apple.
Til gengæld har Apple netop mistet et vigtigt teammedlem til Rivian, der er et amerikansk elbil-startup.
Læs også: Mercedes og Rivian i samarbejde: Vil bygge fabrik i Europa
Flere hundrede ansatte fra blandt andet Tesla
Apple har ansat flere hundrede ingeniøre fra Tesla og andre bilproducenter. og målsætningen var tidligere at have en elbil klar i 2025. Dette mål er blevet rykket frem. Elbilen skulle eftersigende have et design ala en limousine, hvor passagererne kigger på hinanden, fremfor at sidde i rækker, som i en almindelig bil.
Planen er, at elbilen hverken skal have pedaler eller ret, men i stedet skal den køre med en fuldautomatisk teknologi. Den teknologi forventes dog ikke at være færdigudviklet allerede i 2025.
Apple har ikke udelukkende hyret folk, de har også selv mistet nøglemedarbejdere, blandt andet Doug Field, som i dag er ansat hos Ford. Han var ansvarlig for projektet i kun tre år, hvilke på det niveau anses for at være en meget kort ansættelse.
I dag er Kevin Lynch ansvarlig for projektet. Det er den samme mand, som er ansvarlig for Apple Watch og den software, der har fokus på sundhed. På AI (kunstig intelligens) siden har John Giannandrea ansvaret. Apple har arbejdet på projektet siden 2014, men har som nævnt været ramt af udskiftning blandt ledende medarbejdere, Corona og ændret strategier, der alle har været med til at forsinke projektet.
Se også: Nyheder om elbiler