Apple overvejer produktion af batterier til elektriske biler i USA

Apple overvejer angiveligt at producere batterier til elbiler i USA - det kan ske i samarbejde med partneren Foxconn, der producerer iPhone.

Apple overvejer produktion af batterier til elektriske biler i USA

Det siges, at Apple arbejder på at udvikle en egen elektrisk bil, og udover motoren er det vigtigste i en elektrisk bil batteriet. Det er jo batteriet, der får biler til at køre. Ifølge et rygte fra DigiTimes har Apple planer om at producere egne batterier i USA.

Apple vil producere batterier til elbiler i USA

Rygtet hævder, at Apple til at begynde med ville samarbejde med kinesiske selskaber som CATL og BYD, men et af Apples krav har været, at batterierne skal produceres i USA, og det udelukkede begge de to kinesiske selskaber.

I stedet siges det nu, at Apple måske skal begynde et samarbejde med taiwanske Foxconn eller Advanced Lithium Electrochemistry, der begge har planer om at starte produktion i USA.

Apple henter sine komponenter og dele mange steder i verden, men det meste kommer fra Kina, og det er også der, det meste af produktionen og samleprocesserne af deres produkter foregår. Apple har dog undersøgt mulighederne for at få visse af deres produkter lavet i USA. Blandt andet samles Mac Pro i USA.

Se også: Internet til bilen

Kommer Apple overhovedet med en elbil?

På nuværende tidspunkt ved vi ikke noget om, hvornår Apples elektriske bil officielt bliver præsenteret. Indtil videre har Apple ikke kommenteret rygterne om bilen i nogen videre grad.

De har dog de seneste år ansat en del personer, der kommer fra en baggrund inden for elektriske biler og selvkørende teknologi. Så noget har de oppe i ærmet.

Se også: Nyheder om elbiler

Opfølgning af sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 15/7/2021 vinklede vi sagen videre med et indlæg omkring Apple klar med eget Magsafe Battery Pack – pris og tilgængelighed – Følg den videre udvikling her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.