Tim Cook sætter Kevin Lynch i førersædet på Apple Car
Kevin Lynch skifter nu fra at lede Watch og Apples sundhedsfokus, til at skulle arbejde på Project Titan, som er producentens hemmelige elbilsprojekt.
Kevin Lynch er en af personerne bag Apple Watch. I 2013 blev han hentet ind specifikt for at tage Apples smartwatch fra idé til virkelighed. Han har meget af ansvaret for, at denne produktkategori ser ud, som den gør, hos Apple, og at wearables er blevet en milliadsucces for Apple.
Inden ansættelsen os Apple var Lynch teknologichef hos Adobe, hvor han var med til at udvikle Creative Cloud, en række apps til fotografering med mere. Han var også i spidsen for softwaredelen hos Macromedia, et lignende selskab som Adobe opkøbte i 2005 for 3,4 milliarder dollars.
Udover arbejdet med watchOS er Lynch en af en håndfuld VP’er, der arbejder med Apples sundhedsstrategi.
Kevin Lynch var måske ikke den mest imponerende skikkelse på scenen, da han præsenterede Apples første smartwatch, men han har siden bevist sit værd.
Læs også: Apple overvejer produktion af batterier til elektriske biler i USA
Et imponerende team på Apple Car
Som det ser ud lige nu, så er det en ret imponerende team, som Apple har sat på Project Titan. Vi har Kevin Lynch, tidligere BMW-diretør Ulrich Kranz, Dr. Manfred Harrer fra Porsche og John Giannandrea, som er tidligere chef for Siri hos Apple og ekspert i kunstig intelligens.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke noget om, hvornår Apples elektriske bil officielt bliver præsenteret. Indtil videre har Apple ikke kommenteret rygterne om bilen i nogen videre grad.
Læs også: Toyota-direktør advarer Apple: Kæmpe udfordring at producere biler