Disse nye elbiler er på vej fra Audi

Hvilke elbiler er på vej fra Audi? Vi tager et kig på det nuværende og kommende udvalg samt virksomhedens mål ti nye elbiler inden 2025.

Disse nye elbiler er på vej fra Audi

Audi har skruet gevaldigt op for deres elektriske mål, hvor der snart skal flere bilmodeller til og de skal samtidig være mere bæredygtige. I denne artikel tager vi et kig på de elbiler Audi allerede tilbyder og giver et overblik over kommende modeller.

Se også: Priser og tilbud på elbiler

10 nye Audi-elbiler kommer inden 2025

Der bliver ikke hvilet på laurbærrene hos tyske Audi, der har fuld gang i udviklingen af nye elbilmodeller. Audi har allerede været en af de hurtige på aftrækkeren og tilbyder i dag otte modeller.

Frem mod 2025 vil Audi introducere mere end 20 nye modeller, hvor mere end 10 af dem vil være elektriske. I 2021 løftede Audi sløret for deres “Vorsprung 2030”-strategi, der kunne fortælle, at deres mål erat være en bæredygtig, social og teknologisk førende bilproducent i 2030. Virksomheden vil gradvist udfase produktionen af forbrændingsmotorer frem til 2033 og skifter helt fokus til elektriske biler.

Men hvilke elbiler har Audi nu og hvilke er på vej? Læs med nedenfor.

Se også: Billigste elbilforsikring?

Nuværende og kommende elbiler fra Audi

Audi har allerede nu et af de større udvalg af elektriske biler. Den originale e-tron fra 2019 er stadig i sortimentet, men er på vej til at blive erstattet af den nye Q8 e-tron, der snart forventes at være klar til levering her i Danmark. Du kan læse vores første indtryk af Audi Q8 e-tron her.

Den mest populære elbil herhjemme fra Audi er uden tvivl Q4 e-tron, der er deres billigste model og meget passende i størrelse til en dansk familie. Audi har i 2022 solgt 1.780 styk Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron i Danmark.

Nuværende Audi-elbiler

  • Audi Q4 e-tron
  • Audi Q4 Sportback e-tron
  • Audi e-tron GT
  • Audi RS e-tron GT
  • Audi e-tron
  • Audi e-tron Sportback
  • Audi Q8 e-tron
  • Audi Q8 Sportback e-tron

Se alle elbiler fra Audi og deres specifikationer

Kommende elbiler fra Audi

  • Audi A6 e-tron
  • Audi A6 Avant e-tron
  • Audi Q6 e-tron
  • Audi A4 (endnu ikke bekræftet)
  • Audi A8 e-tron (Grand Sphere konceptbil)
  • Audi Activesphere konceptbil

Det er også forventet, at Q4 e-tron får en opdatering. Du kan se billeder af de kommende modeller og konceptbiler herunder.

Se også: Nyheder 0m elbiler