Her er Audi Q6 e-tron som vild offroad-prototype
Audi har ved World Cup-weekend i Kitzbühel i Østrig afsløret en ny prototype på en offroadudgave af SUV’en Q6 e-tron kaldet offroad concept. Som billederne indikerer, er offroad-SUV’en designet til ekstreme vinterforhold.
Audi Q6 e-tron offroad concept har hele 160 ekstra frihøjde og en bredde, der er øget med 250 mm, og med et sæt gigantiske terrængående hjul klarer den nye variant af Q6 selv det mest udfordrende terræn.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Audi Q6 e-tron offroad concept
Vanvittigt drejningsmoment på 13.440 Nm
SUV’en drives af to elmotorer med en samlet effekt på 380 kW (509 hk) og et maksimalt drejningsmoment på svimlende 13.440 Nm (i 10 sekunder), hvilket er 50 procent mere end standardmodellen.
Elbilens nye portalaksler gør også, at den kan klare stigninger på op til 100 procent (45 grader). Dog er topfarten reduceret til 175 km/t.
Det er endnu uvist, om Audi Q6 e-tron offroad concept kommer til Danmark – og hvornår den eventuelt bliver lanceret.
Se også: Se alle elbiler fra Audi
Alternativer til Audi Q6 e-tron offroad concept
Markedet for elektriske offroad-biler er i hastig udvikling. Vi har endnu ikke nogen offroad-elbiler på det danske marked i samme liga som Audi Q6 e-tron offroad concept, men der findes enkelte udgaver af eksisterende elbiler, som er terrængående eller i det mindste ser lidt terrængående ud.
Volvo EX30 Cross Country, Kia EV9 ADVNTR, Hyundai IONIQ 5 XRT, Porsche Taycan Cross Turismo og Volkswagen ID.Extreme er eksempler på disse.
Der findes også elektriske offroad-SUV’er, som endnu ikke fås i Danmark: Rivian R1T, GMC Hummer EV, Jeep Recon, Munro MK_1 og Mercedes EQC 4×4².
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Sammenlign alle elektriske SUV’er
Priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Disse elbiler er Bedst i Test