Billigste elbiler med plads til 7 personer
Er man en stor familie – for eksempel to voksne og tre børn, hvoraf to af dem eller måske endda alle tre bruger autostole – vil de fleste fempersoners elbiler ikke være rummelige nok. Der mangler ganske enkelt plads i bredden på anden sæderække.
Se også: Sammenlign elbiler med 7 sæder
Billigste elbiler med 7 sæder, november 2024
Heldigvis begynder der at komme flere elbiler med syv sæder, og som samtidig har en lav pris, der er til at betale. Vi guider dig her til de billigste elbiler med plads til syv personer.
Citroën ë-Berlingo
Citroën ë-Berlingo er Danmarks billigste syvpersoners elbil. Der er tale om en MPV med to forsæder, tre sæder på anden række (alle med ISOFIX) og to sæder på tredje række. ë-Berlingo udmærker sig ved at have skydedøre på begge sider og dermed nem ind- og udstigning fra alle sæder.
Den har et stort bagagerum på 1.050 liter, og ved at lægge de to bagerste sæder ned, udvides bagagerummet til hele 1.672 liter. Der er altså rigelig med plads til syv passagerer og en masse bagage ombord i den billige elbil.
Citroën ë-Berlingo har en elmotor på forakslen, som yder 101 kW (136 hk)
Ombord sidder et 52 kWh LFP-batteri, som giver en rækkevidde på 339 km. Den kan trække 750 kg.
- Pris: Fra 299.990 kr.
- Privatleasing: Endnu ikke muligt
- Bedømmelse: 76 ud af 100 (god)
Se priser, specifikationer og billeder af Citroën ë-Berlingo
Peugeot e-5008
Den nye Peugeot e-5008 er den næstbilligste syvpersoners elbil for tiden. Mellemklasse-SUV’en har tre sæderækker: To forsæder, tre sæder på anden række (hvoraf de to yderste sæder har ISOFIX) og to sæder på tredje række. Man kan let tilgå tredje sæderække ved at folde sæderne på anden sæderække.
Med alle sæder i brug er bagagerummet på 348 liter. Lægges tredje sæderække ned, har man 916 liter, og hvis også anden sæderække lægges ned, har man hele 2.232 liter.
Peugeot e-5008 har en elmotor på forakslen med en effekt på 157 kW (210 hk) og et 73 kWh NCM-batteri med en rækkevidde på 500 km. Den kan dertil trække op til 1.000 kg på krogen.
- Pris: Fra 359.990 kr.
- Privatleasing: 5.695 kr./md. (14.995 kr. i udbetaling)
- Bedømmelse: 80 ud af 100 (virkelig god). Læs test af Peugeot e-5008
Se priser, specifikationer og billeder af Peugeot e-5008
Maxus Euniq5 7-sæder
Maxus Euniq5 7-sæder er en elektrisk SUV i mellemklassen med plads til syv personer. Den er et af de billigere bud på en elektrisk elbil med plads til syv personer, men den er efterhånden tydeligt teknologisk forældet i forhold til de nyere konkurrenter.
For eksempel er rækkevidden på kun på 260 km på grund af det lille batteri på 52,5 kWh, og den kan kun trække op til 400 kg på krogen. Infotainmentsystemet er heller ikke noget at skrive hjem om, men elbilen er altså til at betale.
- Pris: Fra 379.900 kr.
- Privatleasing: 4.995 kr./md. (29.995 kr. i udbetaling)
- Bedømmelse: 69 ud af 100 (over middel)
Se priser, specifikationer og billeder af Maxus Euniq5 7-sæder
Tesla Model Y
Tesla Model Y kan konfigureres med 7 sæder. Der er altså tale om samme bil som den normale Model Y, men med de syv siddepladser som et tilvalg til en merpris.
Tesla Model Y med syv sæder har en tredje sæderække og dermed plads til syv personer.
Bagagerummet er på mellem 363 og 2.040 liter, alt efter hvor mange sæder der lægges ned.
Tesla Model Y fås med syv sæder i varianten Long Range Firehjulstræk, der yder 378 kW (514 hk) og har et 75 kWh NCM-batteri med en rækkevidde på op til 533 km. Den kan dertil trække op til 1.500 kg på krogen.
- Pris: Fra 408.990 kr.
- Privatleasing: Ikke muligt
- Bedømmelse: 84/100 (virkelig god). Læs test af Tesla Model Y
Se priser, specifikationer og billeder af Tesla Model Y
Volkswagen ID. Buzz Lang
Volkswagen ID. Buzz Lang er, som navnet indikerer, en længere udgave af den populære elektriske minibus.
Den lange udgave, også kaldet ID. Buzz LWB (long wheelbase), har en tredje sækkerække og dermed plads til 7 personer. Dertil har den hele fem sæder med ISOFIX: Et på passagersædet foran, de to yderste sæder på anden sæderække og begge sæder på tredje række.
Bagagerummet er på mellem 1.340 og 2.469 liter, alt efter hvor mange sæder der lægges ned.
Volkswagen ID. Buzz Lang yder 210 kW (286 hk) og har et 86 kWh NCM-batteri med en rækkevidde på op til 468 km. Den kan dertil trække op til 1.000 kg på krogen.
- Pris: Fra 419.995 kr.
- Privatleasing: 4.895 kr./md. (15.000 kr. i udbetaling)
- Bedømmelse: 80/100 (virkelig god). Læs test af Volkswagen ID. Buzz
Se priser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID. Buzz Lang
BYD Tang
BYD Tang er netop kommet i en ny faceliftet udgave med et mere moderne design, en lavere pris og bedre specifikationer over hele linjen.
SUV’en har plads til syv personer, men alligevel en lang rækkevidde på 530 km takket være dens store 108,8 kWh LFP-batteri. Dertil har den to elmotorer med hele 380 kW (517 hk) og firehjulstræk.
Bagi er der plads til 235 liter – det kan dog udvides til 940 med tredje sæderække lagt ned og 1.655 liter med anden sæderække lagt ned. Den kan desuden trække op til 1.500 kg på krogen.
- Pris: 489.995 kr.
- Privatleasing: Endnu ikke tilgængelig
- Bedømmelse: Endnu ikke bedømt
Se priser, specifikationer og billeder af BYD Tang
Mercedes-Benz EQB
SUV’en Mercedes-Benz EQB kommer som standard med fem sæder, men for en rimelig merpris på 12.334 kroner kan tredje sæderække tilkøbes, så den har 7 sæder. SUV’en blev opdateret i 2023 og har nu et 70,5 kWh batteri med en rækkevidde på op til 526 km.
Dog kan man ikke kombinere tredje sæderække med anhængertræk, så hvis du ønsker begge dele, må du vælge en anden elbil end EQB.
- Pris: Fra 427.609 kr.
- Privatleasing: 4.295 kr./md. (29.900 kr. i udbetaling). Dertil en merpris for tilkøb af tredje sæderække
- Bedømmelse: 75/100 (god). Læs test af Mercedes-Benz EQB
Se priser, specifikationer og billeder af Mercedes-Benz EQB
Vi anbefaler:
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Se kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?
Test og anmeldelser af elbiler
Stem på Årets elbil 2025
Billig opladning af elbil i hjemmet