Test, bedømmelse og pris på Mercedes-Benz EQB (2024)

Mercedes-Benz EQB er en rummelig og komfortable elbil til familien, men der den bedst til prisen? Se første testresultater for ny EQB (2024).

Test, bedømmelse og pris på Mercedes-Benz EQB (2024)

Overvejer i Mercedes-Benz EQB som jeres elektriske familiecruiser? Her kan du se de første testresultater og samlet bedømmelse for den nye Mercedes-Benz EQB (2024).

Se også: Alle elbiler fra Mercedes-Benz i Danmark

Kort om Mercedes-Benz EQB

Mercedes-Benz lancerede sidste år opdaterede udgaver af elbilerne EQB og EQA, deres to elektriske SUV’er i mellemklassen, der blandt andet fik længere rækkevidde, opdateret design og ny teknologi indbygget.

EQB er den større model af de to, der henvender sig til den store familie. Faktisk kan den udstyres med hele 7 siddepladser.

Den nye Mercedes-Benz EQB har en rækkevidde op til 536 km, lynopladning fra 10-80% på 35 minutter og op til 215 kW (292 hk) i topmodellen 350 4MATIC.

Bagagerummet er på 495 liter og kan udvides til 1.710 liter.

Prisen på Mercedes-Benz EQB starter ved 462.440 kroner.

Spørgsmålet er om EQB er en god elbil? Hvad er godt og hvad er skidt? Er den årets bedste elektriske familiebil? Læs test, se bedømmelse og alternativer til Mercedes-Benz EQB.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

Konklusion på test af Mercedes-Benz EQB

Den nye Mercedes-Benz EQB er alt i alt en meget vellykket elbil, der ender med en god samlet score. Den får en score på 75 ud af 100, hvilket betyder, at den får den samlede bedømmelse “God”.

Med 75 ud af 100 i score lander Mercedes EQB som den 7. bedste elektriske SUV i prisklassen. Den er den 23. bedste blandt alle SUV’er i mellemklassen.

Designet er nydeligt, og materialerne og byggekvaliteten er generelt rigtig god og i velkendt Mercedes-kvalitet. Standardudstyret er udmærket og man får alt i alt tilfredsstillende meget elbil for pengene. Læs mere om vores Kvalitet/Pris Ratio.

Mercedes EQB har også styr på sikkerheden. Den scorer 5 ud af 5 stjerner hos Euro NCAP i crash- og sikkerhedstest.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra store internationale anerkendte bilmedier. Vi får snart selv fingrene i Mercedes-Benz EQB, hvorefter vi opdaterer denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Varianter, priser og alt om Mercedes-Benz EQB

Se også: Flere billeder af Mercedes-Benz EQB

Det gode ved Mercedes-Benz EQB

Mercedes-Benz EQB er stor, rummelig og meget komfortabel SUV. Selv med 7-sæder er der ok med plads til alle passagerer – dog er sidste sæderække til de mindste.

Op til hele fire sæder med ISOFIX.

Der er fokus på komfort i EQB, hvilket også mærkes på dens køreegenskaber. Den er bygget til stille og rolig kørsel, hvor familien kan nyde turen. Dog er topmodellen ganske hurtig i optrækket.

Skærmene og infotainmentsystemet er hurtigt og relativt brugervenligt. Dertil er der mulighed for både Apple Carplay og Android Auto.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Dette kunne være bedre ved Mercedes-Benz EQB

Mercedes-Benz EQB har ikke den bedste rækkevidde og forbruget opleves generelt højt. Lynopladning med maksimal effekt på 100 kW og 10-80% på over en halv time er heller ikke imponerende.

Affjedringen er hård, hvilket til tider går ud over komforten.

Der er masser af udstyr, der kan tilkøbes. Det kan betyde, at EQB hurtigt bliver meget dyrere end konkurrenterne.

Alternativer til Mercedes-Benz EQB

Tekst Xpeng G9, BMW iX1, Hongqi E-HS9, Voyah Free, BMW iX3 og flere andre SUV’er i mellemklassen.