Bilmærker satser mindre på elbiler: Plug-in hybrider genopstår
Volvo strategi har siden 2021 været klar: Inden 2030 skulle der kun være fuldelektriske biler i deres sortiment. Men Volvo må nu revurdere deres helelektriske strategi – det samme må en lang række store bilmærker.
Se også: Sammenlign bedømmelse, specifikationer og priser på elbiler
Salget af elbiler styrtdykker
Mens brancheanalytikere og bilproducenter stadig ser elbiler i sidste ende erstatte benzindrevne biler, har aftagende salgsvækst, høje bilpriser og usikre politiske resultater tvunget bilproducenterne til skifte strategi.
Nogle af de største bilproducenter skruer ned for deres satsning på elbiler, skriver Automotive News. Ford, Volvo, Volkswagen, Porsche, Mercedes-Benz, GM og flere bilproducenter har alle måtte ændre på deres mål for elektrificering af deres sortiment.
Bilmærker som Volvo og Renault har tidligere sagt, at de vil være 100 procent elektriske i 2030. Renault begynder at tvivle på, at dette er en opnåeligt mål. Volvo har netop meddelt, at de i 2030 forventer alligevel at have brændstofbiler i deres sortiment.
Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026
Der satses igen på plug-in hybridbiler
Overgangen til elbiler ser altså ud til at tage længere tid, end producenterne havde regnet med. Derfor bliver producenterne nødt til at tilbyde både elbiler og biler med brændstofmotor.
Det har fået de mange bilproducenter til igen at satse på plug-in hybridbiler og udvikle nye modeller. Som det ser ud nu kan plug-in hybridbiler gå hen og tage føringen i de næste 10 år, mens regeringer og globale markeder indretter sig til de helt elektriske køretøjer.
Der er forskel på hvordan de forskellige bilmærker vil gribe overgangen an. Mens nogle producenter skruer ned for udviklingen af nye elbiler og teknologi hertil, vil andre fortsætte som hidtil, men dertil have udvikling og produktion af nye plug-in hybridbiler.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Kinesiske bilmærker går all-in på elbiler
Mens vestlige bilproducenter skruer ned for elbil-ambitionerne, går de mange kinesiske all-in. Kinesiske bilmærker som BYD, SAIC, NIO, Geely, Chery, Huawei og flere har enorm succes med deres elbiler.
De kinesiske bilproducenter har skruet gevaldigt op for deres investering til forskning og udvikling, og der kommer mange nye modeller til. Dertil har de kinesiske mærker virkelig fået øjnene op for det europæiske marked, hvor de kan tjene langt mere på elbilerne end på hjemmemarkedet.
Vi kommer derfor til at se mange kinesiske elbilmodeller på det europæiske marked, hvor de specielt på de mindste og billige elbilmodeller vil have en enorm fordel.
Se også: Her er de billigste elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Bliv klogere på elbilforsikringer
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den