BMW i4 eDrive35 får mindre batteri og lavere pris

i4 eDrive35 får betydeligt lavere pris end eDrive40, men får også kortere rækkevidde på en opladning - design er dog det samme.

BMW i4 eDrive35 får mindre batteri og lavere pris

i4 eDrive35 kan blive den model, der hiver nye kunder i land for BMW – det skyldes ikke visuelle ændringer på den nye bil, men først og fremmest en lavere pris.

BMW i4 eDrive35 får et mindre batteri end vi finder i eDrive40 med kapacitet på 66 kWh, hvilket er en del mindre, når man sammenligner med 80,7 kWh, der fås på de dyrere modeller.

Batteripakkens fulde kapacitet er faktisk 70,2 kWh mod 83,9 kWh på eDrive40, hvor de 66 kWh er den anvendelige del.

100 kilometer kortere rækkevidde

Den store forskel finder vi på rækkevidden på en opladning. BMW hævder, at bilen kan nå cirka 385 kilometer på en opladning, hvilket er knap 100 kilometer kortere end det, i4 eDrive40 kan opnå.

Den mindre batteripakke kan drage fordel af 180 kW DC-hurtig opladning og BMW hævder, at den kan oplades fra 10 % til 80 % på cirka 32 minutter.

Se også: Test af elbiler

Rigeligt med motorkraft til hverdagen

Motoren har en effekt på 281 hestekræfter og et drejningsmoment på 394 Nm, hvilket stadig er rigeligt til hverdagskørsel.

Accelerationen fra 0 til 100 kilometer i timen tager 5,8 sekunder, hvilket formentlig også vil være rigeligt for mange.

Se også: Skærme i biler fører til ulykker

Ingen designændringer

Der er ingen ændringer på indersiden af den nye i4 eDrive35. Bilen kommer med det samme BMW Curved Display, der tilbyder 12,3″ skærm til føreren.

Alle muligheder er nøjagtig de samme som på de dyrere modeller, hvilket betyder, at føreren kan få en komplet ConnectedDrive-pakke til sin rådighed.

Se også: Hvilke elbiler er bedst?

Pris og lancering

Produktionen af i4 eDrive35 starter ved udgangen af dette år med de første leverancer i begyndelsen af 2023. Der er endnu ingen pris i kroner, men i USA vil den starte fra cirka 45.000 dollars.

Til sammenligning har BMW eDrive40 en pris på 55.000 dollars, så der er en pæn sjat penge at spare ved at vælge den lidt mere skrabede model. I Danmark koster eDrive40 cirka 470.000 kroner, så prisen på eDrive35 kan måske lande på cirka 400.000 kroner.

Du kan i øvrigt læse stor test af BMW eDrive40 her på mobilsiden.dk, der bliver klar sidst på ugen.