BMW i5 lanceret: Pris, rækkevidde og andre specifikationer

BMW i5 er nu en realitet. Her tager vi et kig på den nye elbils specifikationer, forskellige varianter samt dansk pris og tilgængelighed.

BMW i5 lanceret: Pris, rækkevidde og andre specifikationer

Efter at have teaset for den flere gange, har BMW nu endelig løftet hele sløret for den fuldelektriske 5-serie. BMW i5 skal friste med en luksuriøs rummelig kabine, høj ydeevne, op til 582 kilometer rækkevidde, hurtig opladning og nye digitale tjenester. Her tager vi et kig på den nye BMW i5.

Se også: Sammenlign elektriske sedaner

Pris på BMW i5: Kommer i to varianter

BMW i5 er blevet lanceret i to varianter: En BMW i5 eDrive40 og en BMW i5 M60 xDrive.

Den billigste variant, eDrive40, har en vejledende pris fra 625.822 kroner og en privatleasingpris fra 6.995 kroner per måned.

Topmodellen, i5 M60 xDrive, koster fra 1.080.500 kroner og har en en privatleasingpris fra 15.995 kroner per måned.

BMW i5 forventes at komme i Danmark til oktober.

Specifikationer på de to varianter kan du læse mere om nedenfor.

BMW i5 kører op til 582 kilometer på en opladning

Udstyr, rækkevidde, opladning og hvor hurtig er BMW i5? Det kigger vi nærmere på her. Herunder er også billeder af i5.

Som man kunne forvente af en elektrificeret 5-serie, er der masser af luksus at finde i kabinen. Man finder færre knapper i cockpittet, der er blevet erstattet af en infotainmentsystem med flere funktioner. BMW i5 kommer med BMWs Curved Display og det nye infotainmentsystem, som man også finder i i7, iX og i4.

Der er nærmest en uendelig lang liste af udstyr til i5, men der er også en hel del fornuftigt standardudstyr. Heriblandt nye sportssæder, vegansk interiør (sæderne, instrumentbrættet og dørpanelerne samt rattet), parkeringsassistent, bakkamera og bakkeassistent, Apple CarPlay og Android Auto, 19 tommer alufælge og meget mere.

Den nye 5-serie er vokset og måler nu 5.060 mm i længden, 1.900 mm i bredden og 1.515 mm i højden. Bagagerummets kapacitet er på 490 liter.

Læs også: Test af BMW iX

Ydeevne

BMW i5 eDrive40 har baghjulstræk og en ydelse på 340 hestekræfter. Den accelererer fra 0-100 km/t på 6,0 sekunder og tophastigheden er 193 km/t. Tilladt anhængervægt er 1.500 kg.

BMW i5 M60 xDrive har en ydelse på 601 hestekræfter og to elmotorer. Accelerationen fra 0-100 km/t sker på kun på 3,8 sekunder. Tophastigheden er i denne variant elektronisk begrænset til 230 km/t. Med en elektrisk motor mere er rækkevidde i denne model op til 516 kilometer. Tilladt anhængervægt er 2.000 kg.

Rækkevidde og opladning

De to første varianter af i5 kommer med et 81,2 kWh batteri, der giver en rækkevidde på op til 582 kilometer. Topmodellen med højere ydeevne har en elektrisk motor mere, og derfor er rækkevidden i denne model op til 516 kilometer.

Begge i5-biler kommer med en ny funktion, der kan øge rækkevidden med op til 25 procent. Her begrænses effekt og hastighed samt udvalgte komfortfunktioner deaktiveres.

Begge i5-modeller understøtter lynopladning på op til 205 kW. Det betyder, at de kan oplades fra 10-80 procent på 30 minutter. Den lille model har 11 kW AC-opladning, mens topmodellen har 22 kW AC-opladning.

BMW i5 bliver af producentens elbiler, der kommer med plug & charge. Her skal man blot koble ladekablet til bilen, hvorefter bilen automatisk identificerer sig selv på kompatible offentlige ladestationer. Det nye Multi Contract Option giver ejerne mulighed for digitalt at gemme op til fem individuelle Plug & Charge-aftaler med forskellige udbydere.

Se også: Guide til forsikring af elbil